Hej.

Travlhed på jobbet har gjort, at jeg ikke kunne overskue, at jeg også skulle tjekke ind herinde. Men det er lørdag og jeg sidder i sofaen og slapper af. Jeg er gået i gang med at læse op på angst og panikanfald, som jeg er forholdvis sikker på jeg havde i onsdag. Jeg er i den forbindelse begyndt at tælle mine led i fingrene en for en, de fingrer sidder fast til min håndflade, og min hånd sidder fast til min underarm med et kugleled osv. Jeg kan gå hele kroppen i gennem, hvis jeg har lyst. Det prøvede jeg i hvert fald natten mellem torsdag og fredag. Her vågnede jeg og gik i gang med at tælle for at dæmpe min hjertebanken og rastløshed. Det har vist sig, at være behjælpeligt for nu.

Desuden vil jeg til at leve et mere simpelt liv. Simpelt i den forstand, at jeg vil prøve at være mere tilstede og ikke være så stresset omkring alle de muligheder, som verden giver. Jeg vil nyde, at jeg er i live lige nu og mærke mere efter, når jeg spiser, går og er. Mærke konsistensen og smagen i hver bid. Mærke jorden under mig for hvert skridt og mærke med hele kroppen, når vinden blæser og lytte til fuglene. Et simpelt liv, hvor opgaverne bliver løst i det tempo, som det tager og ikke på den halve tid, som jeg forventer, at jeg kan presse det igennem på - for så at blive skuffet, når det ikke sker.

Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men det er tid til at skrue lidt ned i gearet. Jeg behøver ikke kører konstant i 7 gear på cyklen, bare fordi, at jeg tror, at jeg så kommer hurtigere frem - hvilket ofte resultere i en stakåndet person med syrer i benene og sved på panden. Hellere cykle i 4 gear, nyde turen, smile til de modkørende og få varmen i ansigtet af solen. For så at nå frem mere rolig end da man tog afsted. Det vil jeg gerne have et større fokus på. Kan mærke, at det giver en rar følelse at sige højt.

Rigtig god weekend - husk at stoppe op og kig på bladene i dag.

Neola - The New One.