Klokken har passeret midnat og jeg véd ærligt talt ikke hvad naboerne mener om skrigene fra huset hér....hvis de i det hele taget har hørt dem.
Årsagen var en Huntsman. For hvem som ikke har læst mine andre dagbøger, kan jeg fortælle det er en edderkop.
Det lune forårsvejr har nok fået den frem af sit gemmested - i dag har vi haft omkring 27 grader, så er det næsten shorts vejr :-).
Denne Huntsman var ikke stor i forhold til hvad de kan blive, men stor nok til at hårene rejste sig på hovedet af os. Her går man i sine egne tanker ud i køkkenet og så sidder det krapyl der ved døren, lige i hjørnet så den ikke er til at fange heller. Jeg plejer gerne at tage en plasticbøtte og ekspedere småkravl ud i. Men denne her edderkop med sine vel ca. 5 - 6 cm. lange ben strittende ud til alle sider, havde jeg absolut ikke lyst til at komme alt for nær, hvad gør man så?
Jeg kom i tanker om min datters fiskenet, der er da i det mindste et godt langt skaft på.
Ud og hente det, ind igen og så ellers få det anbragt stratetisk under kalorius. Heldigvis begynder den ikke at løbe, men dratter stille og roligt ned i nettet, mens jeg med hjertet oppe i halsen får den ekspederet ud, akkompagneret til min datters høje hvin, udenfor begynder Tommy også at skræppe - vores gøje.
Jeg går helt hen til carporten og vipper edderkoppen ud i et blomsterbed, idet jeg trækker nettet tilbage ser jeg skyggen og bliver forskrækket, gud fader bevares, det var jo bare skyggen fra nettet jeg blev bange for.
Huntsmen er ikke farlige for mennesker, de bliver bare så store. Nogen siger de endda er gode at have omkring huset, da de tager større insekter som f.eks. kakerlakker.