Kaori Kobayashi: Nocturne )( Lyder musikken i ørerne.

Og sådan gik en dag med at være på hospitalet igen for at opsamle på den info de nu har om mine stofskifteproblemer. Det ser ikke umiddelbart ud til at være min psykofarmikas skyld, noget jeg blev utroligt lettet over, selvom behandlingsmulighederne for et forhøjet stofskifte bestemt heller ikke er så ligetil, men nu er udsigterne, at jeg i morgen skal bede min psykolog om at skaffe mig en samtaletid med min psykiater, så vi sammen kan finde ud af, hvad vi gør herfra. Om vi skal prøve med et medicinskift eller i stedet fokusere på at behandle mit stofskifte somatisk. Jeg glæder mig til at få det endeligt besluttet, så er jeg fri for at gå og bekymre mig helt så meget om det, selvom begge scenarier kræver langvarige behandlingsforløb.

Efter jeg havde været på hospitalet, hvor jeg havde min far med, gik vi i Den Gamle By og det var virkeligt hyggeligt. Normalt bruger jeg mest tid i den ældre sektion af byen, men siden min far var barn i 70'erne, ville han gerne se den nye 70'er bydel og det var en meget speciel oplevelser at være med ham rundt. Især bogcentralen brugte vi lang tid i, hvor han fortalte mig om alle de cowboy-bogserier han plejede at læse og alle de titler og tegneserier han kunne genkende, huske, det var tydeligvis meget nostalgisk for ham og sikke dejligt det var at opleve. En helt anden side af ham end jeg har set i lang tid, siden jeg var lille og han fortalte mig historier om sin egen barndom.

Ellers har jeg sovet og været ude at gå tur med min kæreste i det gode vejr som hænger over Aarhus' tage som guld i luftform. Foran venter der en aften ved tastaturet. Jeg har en ny historie jeg gerne vil i gang med at skrive der tager sit udgangspunkt i nogle elementer fra hinduismen, så jeg skal researche lidt mere inden jeg kan gå i gang. Har bøgerne hjemme, lånte dem sidste gang jeg var på DOKK1.

I weekenden var der litteraturfestival dernede, hvor jeg hørte et oplæg fra to redaktører på Forlaget Skriveværkstedet som fortalte om de fem klassiske debutantfejl, det var meget interessant, selvom ikke alle punkterne passede specielt godt på min poetiske stil som ikke lægger sig ud som en almindelig skønlitterær roman. Om søndagen kunne man indlevere en side af sit manus til dem til en lynvurdering og jeg havde et digt fra min samling, Odilisk, med som hun kiggede på. Jeg fik nogle generelle tips til sproglig opstramning (dog ikke mange!) og et godt råd om at skrive en bagsidetekst for min samling, så jeg er helt skarp på hvad den faktisk indeholder og handler om, det er noget jeg har tænkt mig at gøre, når den skal sendes ud til næste forlag i rækken.

Lige nu venter jeg bare på at høre tilbage fra det første, starten, begyndelsen, første skridt...

Dem er der mange af i øjeblikket, synes jeg.