Hej dagbog, - Jeg kunne ikke lade være med at høre sebastians Romeo og Juliet, - den rammer mig lige meget hver gang. Mange af de ting der bliver sunget, er som spyd i mit bryst.

Jeg ved godt, noget af det ikke helt passer på mig, - for jeg prøver at tage mig tid, og smile og grine..men inden i, gør jeg ikke. Jeg fik hjulpet nogle stykker, og folk hilser som var jeg kendt..jeg er intet..you are nothing, if nobody loves you...punktum.

og hvad gør mine gamle sange, når de egentlig ikke længere har noget at byde på...folk grinte lidt idag, da jeg sagde, at vi kunne..da jeg hjalp med ipaden,- så sagde de, - det er ligesom når folk siger, "vi skal føde" der er en der laver arbejdet.. - men som jeg ser det, har jeg bare ikke brug for ære...for igen, den betyder intet for mig..sendte min hjælper afsted, da hun havde tandpine..igen grund til at holde på en, der mest af alt bare er i smerter..så kom hun til tandlæge.