Hej dagbog, - er det ikke sjovt, - folk ved hvor jeg er, når de har brug for IT hjælp. Det er altid det samme, jeg har lagt mærke til det overalt. Når jeg spiller, så skriver folk gerne til mig, når de har brug for min hjælp. Det er som om det eneste jeg er skabt til her i livet, er at hjælpe andre. Forstår du hvorfor jeg en overgang altid sagde Nej til at hjælpe andre, - at jeg holdte mig for mig selv..for det eneste det andet fører til er, at jeg skal hjælpe dem med noget.

Jeg har i de sidste par år måske naivt håbet på, at min hjælp så i det mindste ville sprede sig..ved at sige til folk, hvis de spurgte om jeg skulle ha noget for det (man kan ikke købe mig, for den eneste valuta der betyder noget for mig, er det eneste jeg aldrig kan få. Anyway,- derfor plejer jeg at sige, at de jo kan hjælpe en anden der for brug for det, - det er betaling nok.

besides, people will miss me..I blame them.