Jeg sidder her en sen aftentime. Jeg burde egentligt ligge i min seng og sove nu, men det gør jeg altså ikke. Jeg har også for længst smidt ordet \"bør -burde\" ud. Nå, men jeg sidder altså her og lader fingerspidserne flyve hen over tasteturet, inden jeg finder til køjs. Jeg skal tidligt op i morgen. Vi skal have ordnet det sidste til svendegildet. Handlet de sidste varer ind og jeg skal have lavet blomsterdekorationer til bordene. Blomsterne - asters - fik jeg lov at plukke hos naboen og efeu og andet grønt har jeg også plukket, så det er bare at gå til det. Det er herligt at stå og lave nogle smukke dekorationer. Det er en lise for sjælen. Det giver en fuldkommen ro og så tænker jeg så godt, når jeg er i gang.

Jeg har i en længere periode ikke orket ret meget, men det er som om jeg er ved at få noget mere energi nu. Min kreativitet er ved at blive vækket til live igen og det er en stor ting for mig. Jeg begynder efterhånden at glæde mig til at sy og kreere noget tøj til mig selv igen. Jeg synes, at det er skønt at sætte mig til symaskinen og vupti - har jeg en ny smart bluse eller et par bukser, som de nu skal se ud. Om efteråret og vinteren får jeg syet en del.

Ellers render vi til så meget for tiden. Forældremøde i Annes klasse. Standerstrygning i sejlklubben, 50 års fødselsdag og jeg skal komme efter jer. Ja, og næste weekend skal vi til Yngre konference i Parkinsonforeningen i Grenå. Det bliver herligt den dag, hvor kalenderen er blank eller gør det? Jeg vil sikkert finde nye udfordringer og lave nye aftaler og så vil kalenderen snart være booket op igen. Det kræver sin kvinde at være involveret som hustru, mor, veninde, nabo, kollega, familiemedlem eller bare som en bekendt på gaden. Det er godt nok og jeg er da også glad for at have så mange forskellige titler - om man kan kalde det sådan. Ja selv det at være på nettet og møde andre spændende mennesker, som jeg skriver sammen med eller skriver til. Det kan godt være svært at skrive til en næsten ukendt. Jeg kan skrive noget, som jeg opfatter positivt, men hvor modtageren føler, at jeg er grænseoverskridende. Det er måske, hvad jeg selv tror, hvis der ikke kommer tilbagemelding. Jeg kan jo ikke vide, hvad den anden tænker og føler. Det er bestemt ikke bevidst, at jeg vil genere nogen, men jeg er måske til tider for anmassende i min skriftlige kommunikation.

Nu er øjnene snart kun små sprækker og det er altså sengetid for mig. Det blev vist noget værre volapyk, som jeg fik skrevet her en sen aftentime, men jeg havde lyst at skrive lidt i dagbogen. Jeg vil gå op i min seng og ligge og lytte til stormens susen og regnen, der pisker ned - og så varer det vist ikke længe, inden jeg sover.

Godnat til mine trofaste læsere. Dejligt at I har lyst at læse, hvad jeg har på hjertet.

Hyggehejsa fra en træt og vrøvlet Nellemor.