Kære Dagbog
Ihh altså... nu synes jeg lige det gik fremad - og så overfaldt weekenden mig... det tog så hårdt på mig at jeg stadig ikke er kommet ovenpå.
Stakkels selvværd!!! Jeg er bare SÅ træt af ikke at komme nogen vegne, at kede mig, at glemme mig selv, at lade stå til, at føle mit liv leves af en anden.... hvor er JEG blevet af .....!!!!!!!!!!
Skal det hele mit liv være en lang søgen???? Og i så fald HVAD er det jeg søger efter?????? Selvforståelse?? Selvaccept?????? Selvtillid???? En mening??? Med hvad??? Livet.... HA!!!!! Åhh, jeg er arrig! Arrig på mig selv!!!

I nat drømte jeg en mærkelig drøm.... jeg var til sammenkomst med dem fra folkeskolen, og Katrine - som lidt var en blanding af sig selv og Katja - skældte og smælte på mig, fordi jeg intet gør for min overvægt... jeg prøvede at forklare hende at jeg jo havde tabt 25 kg. - engang - men taget noget af det på igen... men der var INGEN nåde!!!! DET var bare ikke godt nok!!!!!!! Jeg havde værsågod at tage mig sammen!!!!!!!!!!!!!! ..........
Hmmm... måske var det min indre Silja der talte til mig?? Hvordan kan jeg bruge den skideballe til noget??? hmmm...

I dag skal jeg over til Katja after work.. jeg har taget min forandringsbog med... måske får hun lov at se den, måske ikke... Jeg har jo ikke skrevet noget i den endnu, men forleden hjalp det da lidt bare at læse i den...

Er jeg mon virkelig..... på vej....???
Uden mod går det ikke... måske mangler jeg modet... modet til forandringen..

"Jeg behøver ikke at kunne se hele vejen til målet. Med lidt hjælp kan der lyses op, så jeg kan se de nærmeste par meter. Og når jeg har lagt dem bag mig, har jeg ny jord under fødderne."

At ville giver mig styrken til at kunne... Vil jeg???

SSS