Vendte mine duffel bags på hovedet midt i stuen og satte mig midt i den tekstile kakofoni og begyndte sorteringsprocessen. Hvidt i en bunke til venstre, mørkt i én til højre. Den endelige findeling kommer senere. I morgen, vil jeg tro. Senest onsdag. Fik vasket en enkelt maskinfuld hvidt. Bonus: havde glemt, at mine løbesko lå uindpakkede i bunden af den ene taske, så nu ligger der en stor dynge gulerodsfarvet klippestøv foran min sofa - ferieminder behøver ikke klø i banditten for at være ærgerlige. P ringede og spurgte, om jeg havde fået set på regnskabet for turen; han er tilbage i hamsterhjulet, stakkel. Lovede at se på det i løbet af i aften, men nu sidder jeg altså lige og skriver. Har også gloet billeder og videoklip fra turen; P og Nate, der nøgensvømmer under et vandfald i The Narrows; mig på toppen af Angles Landing med Dannebrog bundet fast for enden af ... well..., du ved. P's forgæves forsøg på at snakke sig ud af en bøde på 100 dollars for at have fodret et egern i en nationalpark og Nates forgæves forsøg på at komme ham til undsætning ved at forklare den humorforladte Park Ranger, at vi var fra Danmark, og at den tynde bjergluft hæmmede vores evne til at tyde skiltene med forbuddet mod at fordre dyrene. Infantil morskab ad libitum. Har også lige tjekket min GPS og kan se, at vi har løbet knap 280 km på de fire uger; det er sgu meget pænt den tynde luft og mængden af indtaget øl taget i betragtning. Mine knæ og ankler er lidt matte, men zero skader! Største problem bliver at finde motivation til at løbe herhjemme igen. Rude skov er sgu ikke helt det samme, når nethinderne gløder med billederne af orange klippekæmper, svimlende fald og bratte stigninger. Kæft, hvor skal jeg bare snart tilbage igen. Måske man skulle flytte ... slå sig ned i Bryce eller Moab, finde et eller andet ligegyldigt job og så bare løbe og hænge ud. SMS fra virkeligheden (P), som informerer om, at jeg fortsat ikke har sendt en oversigt over mit anslåede tilgodehavende. Slap af. Er det mon for sent at støvsuge nu?