Et døgn hjemme i Holstebro. På det seneste føles det mest som en prøvelse at være sammen med mine forældre. Jeg ved de savner mig og en del af mig savner også dem, men ligeså snart vi befinder os i samme lokale, tænker jeg kun på hvordan jeg lettest slipper væk igen.

Kom sent i seng i går. Jeg fandt en version af Svanesøen uploadet til YouTube som jeg ikke havde set før (andet end i små klip) - den Kongelige Svenske Ballets produktion fra 2002 med Nathalie Nordquist som Odette/Odile. Den var fantastisk! Helt bestemt den bedste version af balletten som jeg har set indtil videre. Jeg glæder mig til at se hvordan den danske er, i forhold til. Og hvilken danser jeg kommer til at se i den hvide og sorte svanes rolle. Krydser fingre.

Bestilte DVDen med den version af Svanesøen på Amazon i dag. Tænkte at den måtte jeg bare eje. Glæder mig til at se den sammen med min kæreste, når den ankommer på et tidspunkt. Gerne inden vi skal til København midt i marts.

Her til aften så vi Den Eneste Ene sammen. Hun havde aldrig set den før og for mig var det et dejligt gensyn. Hun kunne lide den - klassisk, dansk humor. Klassisk, dansk filmkunst.

Nu sidder vi så her, med hver vores kop te, hver vores computer - mig med musik i ørerne. Florence + the Machine. Ceremonials. Det album passer enormt godt til historien i mit hoved. Den overjordiske, eventyrlige lyd. Så lækkert.

Min kæreste har lige læst et par paragraffer af 50 Shades of Grey op for mig. Sikke noget lavklasselitteratur. Dårligt skrevet, dårlig afbildning af BDSM og virkeligt, virkeligt forfærdeligt billede af et helt igennem kontrolleret og usundt forhold. Fy føj da. Gæt hvem der ikke skal ind og se filmen. Disse to damer.

Nej, så hellere balletten med dens kropsidealer, blå mærker og revnede negle.

Stuen er mørk, med kun få lamper tændt og nogle levende lys. Så hyggeligt.

Sov her til eftermiddag, så tror ikke der bliver nogen søvn for mig lige foreløbigt.

Ved bare ikke hvad jeg har lyst til at lave. Hvad jeg har energi til...