Hvad er det med drenge og orden? Kan i ikke finde ud af det, eller vil i bare ikke?
Jeg havde en kursusfri dag, derfor nød jeg at kunne vende mig i sengen og sove videre, da min lillebrors alarm ringede i værelset ved siden af. Vi bor sammen i en lejlighed med hvert vores værelse - eller private rum om i vil - et fælles køkken, stue og badeværelse.
Som et hvert andet "bofællesskab" har vi nogle regler, men jeg syntes at skrive nye til hver dag.
Ta bare i morges for eksempel. Klokken var 8 cirka, da jeg svingede benene ud over sengekanten og bevægede mig ned ad trappen. Allerede der, stødte jeg på morgenens første udfordring. Det var tydeligt, at min bror ikke have kunnet bestemme sig for, hvilken jakke han skulle have på, så dem han havde fravalgt lå smidt på de nederste trappetrin. Mod min vilje samlede jeg dem op og hang dem på plads, inden jeg gik ud på badeværelset. Toiletbrættet var slået op - okay fint nok, vi bor kun os to, og der er jo ikke flertal af piger, så han har selvfølgelig ligeså meget ret til at have brættet slået op, som jeg har til at ville have det slået ned - men han kunne da godt have skyllet ud... Det er ikke lige det syn, man ønsker at stå op til...
Så kom jeg ud i køkkenet, hvor udfordringerne syntes overvældende. På køkkenbordet stod en tom mælkekarton og ved siden af lå en tom pose havregryn. Jeg åbnede skraldespanden og tænkte, at den nok var fyldt, men nej, her var rigeligt med plads - hvorfor så ikke smide affaldet i skraldespanden i stedet for at efterlade det på køkkenbordet? - Ja, jeg undrer mig bare. På køkkenbordet stod også en dyb tallerken, som han havde spist havregryn af. Det kunne jeg se, fordi resterne stadig lå på tallerkenen - igen, hvorfor ikke skylle den af, så er den lettere at rengøre?
Jeg måtte også finde støvsugeren frem, for det have tydeligvis været svært for ham at styre sit sukkerforbrug - jeg tror da pokker, at jeg må købe sukker hele tiden, når det meste ender på gulvet.
Så jeg har brugt det meste af min morgen/formiddag på at rydde op, ligesom jeg gør hver morgen. Jeg tænker, at det nok bliver bedre med tiden, men nu efter lidt mere end tre måneder ved jeg snart ikke...
Bevares jeg har skam også mine fejl. Vi er jo ikke søskende.