Skoddag
Suree Lio (L...
12 år siden
Kan jeg mon lære at elske...
Neola
3 år siden
Meningsforladt tankemylde...
Kasper Lund ...
9 år siden
I aften står den på sværd...
Carsten Cede...
10 år siden
Noget om helte
Camilla Rasm...
8 år siden
Hundrede af dem
Poul Brasch ...
7 år siden
Vælg ikke tigeren, Martin
Olivia Birch...
9 år siden
Tilbage i Danmark
Salomon
9 år siden
Sort og hvid.
Line Ley Jen...
10 år siden
Kære natbog (XI) – zombie...
Olivia Birch...
9 år siden
13 dage endnu... måske...
Michala Esch...
15 år siden
Mit første blogindlæg
Nikoline Bus
7 år siden
Spoken Word Festival 2014...
Kenneth N. C...
10 år siden
Tag et lyn.
Regitze Møbi...
10 år siden
Det var pindsvinets hjem
Olivia Birch...
9 år siden
Begge to ramte plet
Kenneth Hvid...
3 måneder, 14 dage siden
Galde med sukkerglasur og...
Olivia Birch...
9 år siden
Det at blive mand
Ace Burridge...
12 år siden
Jeg er blevet Morfar
Poul Brasch ...
8 år siden
Introduktion til mig
Anne Olsen (...
9 år siden
Don't go away mad, just g...
Kasper Lund ...
8 år siden
Kære natbog (XVIII)
Olivia Birch...
9 år siden
Vent på mig
Halina Abram...
7 år siden
Glansbilledemennesker - K...
Kasper Lund ...
8 år siden
Souvenir fra barndommen
Olivia Birch...
10 år siden
Græsken
Halina Abram...
7 år siden
I gamle dage var det noget andet. Der eksisterede en hyggelig stemning, som for længst er gået fløjten. Det er i hvert fald mit indtryk.

Jeg er her, fordi mine minder er her. Min egen historie som den er skrevet ned gennem de sidste rundt regnet 10 år efterhånden.

10 år! Det er dælme godt nok snart længe. Jeg er udmærket klar over, at nogen har været her længere end mig, men det er heller ikke det, det handler om. Der er snart gået ti år, hvor jeg har været på det samme website, med jævne mellemrum. For at læsse af, få luft. Jeg har yderst sjældent brugt debatterne (aner faktisk ikke, om de stadig eksisterer), har lige så sjældent publiceret tekster, fordi jeg er alt for kritisk.

Men min dagbog, kan ingen heldigvis tage fra mig, og jeg nyder at så absolut få ved hvem jeg er. Jeg nyder ikke at være linket til noget eller nogen, udover når jeg selv, engang imellem, skriver en smule om hvor jeg er. Som en anonym - en nål i en høstak. Men hvilken høstak!

Det kører! Jeg er kommet igang med en røvsvær artikel til opgaven, der handler om metoden hvorpå jeg skal finde ud af det videnskabelige, jeg har givet mig i kast med. Vedkommende der har skrevet den, er dælme godt nok en haj til engelsk, sjældent har jeg skulle holde tungen så lige i munden, når jeg har læst en tekst. Måske er det fordi at videnskabsteori er røvkedeligt, samtidig med at det i virkeligheden er møgspændende, når det lige pludselig bliver relevant!

I morgen bliver en fed dag! Specialemøde klokken 10, og jeg ender med rent faktisk at have noget at komme med! Optur! Hente sadel til hest senest klokken 16 - helst før, så jeg kan komme hjem og ride på dyret, inden massøren tjekker ind i morgen aften. Spændt på hvad hun siger, om hun kan se en forandring, eller om hun bare påtaler, at han ikke har lavet en skid siden hun var og massere ham sidst.

Jeg har lagt et løbeprogram ind i min kalender. Et begynderløbeprogram, men jeg kan mærke på min krop, at den har brug for det. Er på arbejde hos GC i skrivende stund, og har for en gangs skyld fået sat mig ved skrivebordet, i stedet for i sofaen. Han har selv fået afleveret sin - temmelig elendige - kandidatoopgave til CBS. Hvis han kan bestå med sin, så kan jeg dælme også bestå med min, og gøre det til mere end et 2-tal! Min vejleder har lovet mig, at hans fornemste opgave er at få mig til at lykkedes bedst muligt med den, så den skal bare have en skalle! Jeg ved ikke hvorfor jeg dykker sådan i produktivitet engang imellem, hvis jeg nu bare arbejdede derudaf med det, som jeg gør lige nu (når man ser bort fra denne overspringshandling), jamen så tænker jeg faktisk, at jeg fint kan lave et udmærket resultat! Måske ikke 12, men 10 kunne jeg dælme godt tænke mig! 12 ville være en drøm! Men hvorfor ikke bare give los og drømme om 12 ? Hvis jeg drømmer om 12, stiler efter 12 i mit arbejde, jamen så kommer det nok! En indsats til et 12-tal! Top motiveret!

Jeg har meldt hest og jeg til dressurstævne. Det bliver vores første. En LC2. Bare en enkelt klasse. Det er et simpelt, enkelt program, men der skal øves, øves og øves! I morgen, når jeg sadler op for første gang i meget lang tid, skal der øves første øvelse i programmet. Indridning ad midterlinien - og vi bliver ved med at ride ad midten, indtil han ikke længere slingrer - dvs indtil jeg sidder helt stille og ikke længere indvirker på ham, så han går sidelæns.

Tirsdag skal der ordnes tænder, måske fjernes en ulvetand, så guderne må vide om han kan rides.
Ih, min lille hestebasse er klar igen - eller, det har han i princippet været hele tiden, men nu er rytteren klar igen, med det rigtige udstyr til hestebassens ryg, så han ikke får ondt!

Femi 8 år, glæder sig til at komme ud og ride igen, også selvom det bare er skridt, også selvom det bare er arbejde på midterlinien. Tror også hesten glæder sig, han artede sig i hvert fald mægtig artigt, da sadelmageren var på på besøg - det havde jeg alligevel ikke regnet med..!

Glæder mig, glæder mig, glæder mig..!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Forandring over tid.. er publiceret 11/01-2015 20:59 af Sophie Hatter (Femininum).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.