Det er mærkværdigt, hvoran ens humørmø´nstre og tankemønstre svinger.

Men det der er endnu mere mærkværdigt er hvad det er der påvirker det og HVOR fint disse mønstre egentlig er.

jeg forestiller mig en grotte, ligesom i nordisk mytologi, hvor hvert menneskes liv hang i en "tynd tråd".
disse tråde blev passet af tre gamlekoner, som jeg ikke kan huske navnene på, men selve grotten og trådene kan jeg sagtens genkalde mig.

Og det er lige præcis sådan en grotte jeg forestiller mig, når jeg tænker på tankemønstre. fine lange tråde, som ved den mindste bevæ´gelse eller pust, kan filtre sammen eller glatte ud. Tråde der er lige så lette som små kyllingedun, ..swosh..så følsom mod ydre påvirkninger.

Men hvor meget og hvordan er det fordelt og hvad kom først.....ægget eller hønen....Sin egen påvirkning er ligeså vigtig. Man kan tænke sig glad, tvinge sig selv, og videregive det til omgivelserne, som så giver det trefold tilbage.

Det er vel en form for magtbalance, som svinger.

Limfjorden og jeg følges ad i dag. vi ved begge to at det er søndag.
vi har begge to arbejdet hårdt, både indenvendigt og udenvendigt de sidste par uger og ved at der kommer flere hårde dage fremover.
Så i dag nyder vi søndagens stille hvil, nyder at i dag kan vi gøre hvad vi vil. Bare slappe af. Trille langsomt afsted og føle at understrømmen også har brug for et hvil.

Selve himlen er med os. Regnen falder dovent ned på os og pakker os trygt ind .
Vinden nusser ligeledes rundt derhjemme, har arbejdet hårdt og vi skal hygge os i dag. Ikke tænke. Ikke føle.
det er lettere at gøre sådan når man har opbakning af andre. Og det har jeg.

Af vinden, regnen, søndagen og limfjorden.