Det værste er sket. Drømmen brast. Når en drøm braser så braser alt andet også... Alt står stille. Livet mister farve og sorgen slår til som soldaten i et bagholdsangreb. Åh gud, hvis jeg troede nok på dig, så ville jeg falde ned på mine knæ og be' om nåde. Bede om tilgivelse, bede om styrke til at tro på, at vi gør det rigtige.

For 2 måneder siden anskaffede vi os den smukkeste lille hundehvalp. Min ældste datters drøm og ikke mindst min. Vi havde brugt meget lang og velovervejet tid på at planlægge så INTET skulle kunne gå galt. Vi skulle bare ikke være en del af statistikken over hundeejere som køber en hund som må videre til anden ejer eller værre endnu som det oftest sker for raske hunde, blive aflivet.

Ved min fod ligger lige nu den skønneste lille hund på 4 mdr. og tygger i et ben udvidende om, at imorgen kl. 7 bliver hun kørt til kennelen og derfra til nye ejere. Vi har heldigvis fundet et perfekt match. Et ægtepar som ikke har kunne få børn og som i stedet har fordybet sig i dyreverden. Derudover et ægtepar som både vil sende billeder og inviteret os til at besøge dem hvis vi magter det om et stykke tid...

Mine øjne er røde, hævede og svier. Jeg har nusset min ældste datter på 12 år i søvn. Hun er fuldstændig opløst og lige nu ved jeg ikke om vi nogensinde bliver tilgivet. Vi taler om det hele tiden i håbet om at hun forstår vores bevæggrunde.

Det er hårdt at have hund. Det vidste vi godt. Det er meget hårdt at have hund. Det vidste vi godt. Men det er så hårdt, at min mand i to måneder har været halvsløj og jeg har haft konstante smerter i kroppen/hovedet. Vi har begge ædt piller som aldrig før og vi har den korteste lunte i verden overfor vores børn. Det er bare ikke holdbart. Vi må smide håndklædet i ringen. Ikke mindst for hundens skyld.

Men det så hårdt at det føles som om nogen er død... Som om nogen har skåret min højre arm af. Den lille hunni har bare på kort tid formået at gøre mig så blød om hjertet at jeg lige nu slet ikke forstår hvor stor den sorg er at skulle slippe hende igen.

Hvad skal jeg lære? Hvad skal vi alle lære? Det ved vi først når vi er ude på den anden side.

Lige nu handler det om at tilgive sig selv og forstå, at man ikke er en dårlig mor på trods...

Farvel dejlige bløde hunni som har givet os så mange glæder (og sorger) på ufattelig kort tid. Du skal nok få det rigtig godt der hvor du lander imorgen.

Drømmen brast.