Nogle gange ville jeg ønske, at jeg ikke var 20 år, gravid og forlovet. Misforstå mig ikke, jeg elsker min kommende mand og baby! Men det der med at kunne tage i byen, drikke sig fra sans og samling, bolle en eller anden random fyr, uden at skulle stå til regnskab for noget eller nogen, det kan være noget jeg savner til dels. Men igen, jeg ville ikke opgive det, jeg har nu, for et one night stand og en tur i byen!
Men når alle ens "venner" og "veninder" tager i byen, savner man det lidt. Grunden til jeg har sat venner og veninder i anførelsestegn, er fordi jeg faktisk føler mig pænt venneløs efter jeg er blevet gravid. Det er svært at sige højt uden man bliver ked af det, det er i hvert fald svært at indrømme..
Men okay, jeg står også et heeelt andet sted i forhold til dem, de fleste bor hjemme, de er lige blevet færdig med ungdomsuddannelse og skal igang med den videregående, de er singler, de går i byen, drikker og scorer på samme aften. Her står jeg så; igang med videregående uddannelse, bor i et hus med stramme terminer, er forlovet, oven i købet også gravid, er ædru og snart mor..
Og igen må jeg understrege, jeg ville ikke opgive det liv jeg har nu, for noget andet.
Jeg synes bare det er super ærgerligt, at det er mig der skal skrive til mine "venner og veninder" om vi skal ses, eller om vi skal i byen eller noget helt tredje. De spørger ALDRIG mig.. Det kan godt være sårende.