Så skete det! Jeg havde det på fornemmelsen hele tiden, men ønskede så inderligt, at det ikke gjord... Men det gjord det!!
Gods damn it altså!!

"Min pige."
"Hehe.."
"Hvad er der?"
"Det giver mig et sug i maven, hvergang du kalder mig det."
"Er det en god ting?"
"Det er en rigtig god ting."

MEN DET ER DET IKKE!!!

Det at blive kaldt for "MIN pige" betyder ordret, at der er en som ejer dig, og jeg har det sådan lidt, når der er en som "ejer" mig, bliver jeg afhængig af den person! Og jeg har det princip, at jeg ikke skal være afhængig af nogen - og da slet ikke af en fyr. Da slet ikke af dig!

Men jeg blev afhængig.
Jeg ser dig, når jeg lukke mine øjne. Jeg kan mærke dig, når tænker på dig. Din stemme bliver hængende og giver genlyd i mit hoved, efter du har lagt på.

Der er langt imellem os, og det gør ondt du ikke kan være her hos mig hele tiden.
Det ved du også godt.
Du ved det er svært for mig. At jeg snart ikke kan klare mere.
Jeg bliver ved med at sige det ikke går - at vi bare er venner. Du forstår mig. Giver mig plads.
Siger: "Det er helt i orden, vi tager det i dit tempo. Jeg kan vente på dig. Jeg skal ingen steder."
Men uden du siger noget. Gør noget - kommer jeg selv krybende tilbage til dig.

"Er du ikke snart ved at være træt af mig?"
"Dig bliver jeg aldrig træt af."
"Men jeg mener, på den måde jeg hele tiden ændre mening... Er du ikke ved at få flip?"
"Nej, fordi jeg kan mærke det på dig, at du ikke mener det helt, når du siger det. Jeg gør jo ingenting - du kommer selv tilbage til mig... Og det er det, der er så vildt ved dig. Det, der er så vidunderligt."
"Hvilket?"
"At du er så glad for mig, at du ikke kan uden."

Jeg er ynkelig.
All The Stars og de sange, der minder mig om dig er i loop.
Jeg kan ikke slå dig ud af hovedet i mere end få timer af gangen.

For en i Helvede da også...

Det er en regnfuld dag.
Men nu og da skinner solen igennem små sprækker i skyerne.
Strålerne reflekterer i vinduerne og lyser byen op.

Men for fanden da...
Den knægt...

Pas på dig selv.