Hej dagbog, - jeg er træt, - jeg vågner som altid til lyden af en "lastbil" der bakker. Jeg har nok jeg skal ha lavet i dag, - men jeg har sat mig ned for at samle energi.

mine tanker går igen og igen på, tiden jeg har om nogle få dage. Hvor jeg sikkert igen skal høre på de bebrejdende ord, jeg allerede ved fra en selvtilfreds læge. hvor ville det være lokkende at smide masken, og bruge min vrede, i stedet for at aflade den. Jeg ved hvad han vil sige til mine ord, men han vil til syvende og sidst være magtesløs. Men logikken siger mig, at jeg må tøjle min vrede, og spille min rolle så længe jeg kan.

Jeg skal ha lavet de bøffer, og vasket det tøj.