Jeg føler mig så værdiløs. Som en kæmpe taber. Mine karakterer er ikke særlig gode længere. Til sangundervisning hører jeg hele tiden hans stemme i mit hoved der siger at jeg ikke er god nok. At jeg lige så godt kan give op. Hvorfor er jeg så syg og desperat efter at vende tilbage til den stemme. Hvorfor længes jeg efter ham, når han sagde sådan nogle ting? Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Er det overhovedet muligt at få bedre karakterer nu, så tæt på eksamen, Det virker ikke sådan. Jeg gør virkelig det bedste jeg kan, men jeg er bare så ked af det hele tiden. Jeg ville ønske det ville gå væk. Hvornår bliver det lettere at se ham gå rundt i de skjorter jeg så omhyggeligt valgte? Hvornår bliver det lettere at se ham kysse hende? Aldrig. 44 skoledage tilbage.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.