Jeg har ikke skrevet i et stykke tid, egentlig mest fordi skolen har fyldt så meget på det sidste, men også fordi jeg generelt har haft det godt. Jeg har ikke haft brug for at skrive noget ned.
Men nu, efter at have kørt dobbeltspil i alt for lang tid, med mennesker som ikke fortjener det, kan mit skrøbelige hjerte ikke klare det mere.
Jeg er ikke typen der føler specielt mange ting.
Jeg føler mig glad, og vred. Der er sjældent andre følelser indblandet i min hverdag.
Kærligheden har jeg lagt på hylden og det eneste jeg har er tryghed og varme fra min familie.
Før i tiden kunne jeg gøre det her uden så meget som at blinke eller se mig tilbage, men denne gang er jeg gået udenfor min tryghedszone, og jeg har valgt to fyre der begge to fortjener kærligheden. De fortjener bedre end en som mig.
Jeg er ikke god for nogen med så gode hjerter som de to. De vil mig kun det bedste, og jeg vil bare have et adrenalin kick ud af det.
Jeg burde have holdt mig til de fyre der fortjente det. Dem som har været nogen røvhuller hele deres liv, dem som lod deres venner og familie i stikken.. Dem der intet hjerte har, og kun vil dem selv det bedste.
En fyr lidt ligesom mig selv.
Men jeg valgte at falde for to af de gode, og jeg ved ikke hvordan det gik til.
Vi blev enige om sjov og ballade, men så kommer han med kærlighedserklæringen, og så kan jeg stå der og føle mig som jordens største røvhul og forklare ham, at jeg altså ikke kan fordi jeg ikke er typen der binder mig.. Men nu står han der, hver dag i skolen, med sine store dårdyr øjne, og kigger vemodigt på mig, mens jeg kan få en knude i maven og have lyst til at springe i armene på ham og fortælle ham at han er det bedste der nogensinde er sket for mig.. Jeg har lyst til at lyve som jeg plejer at gøre.. Men han fortjener bedre, og det gør så ondt at skubbe ham væk..
Der findes ikke en mere ubehagelig følelse at have, end at føle når man ikke ved hvordan følelser fungerer..
Jeg græder, første gang siden min konge gik fra mig, jeg græder fordi jeg kan se hvilket et monster jeg er blevet til..
Jeg græder over det jeg har gjort mig selv til...