Det er lang tid siden jeg sidst har skrevet.
Meget lang tid faktisk.
Jeg begyndte at skrive for mig selv igen for en uges tid siden og mente at det var på tide at jeg begyndte her igen.
Så ja. Jeg er startet forfra igen.
Jeg er flyttet til en ny by, tæt på mit fødested.
Her er jeg opvokset og det er her jeg har mine rødder.
Men alt her føles så forkert. Som om jeg er trådt ind i et helt andet univers.
Jeg er blevet nødt til at finde en anden taktik til mit liv.
Jeg kan ikke længere føre det liv jeg plejede at have, jeg er blevet nødt til at være ærlig overfor alle folk jeg har tæt på mig.
Det er svært når jeg hele mit liv har levet et dobbeltliv.
Jeg kan mærke at min krop ryster, det er som om jeg har været afhængig af stoffer og har taget en kold tyrker.
Min krop kan ikke følge med, og jeg kan ikke trække vejret.
Jeg føler jeg er under vandet og kan ikke råbe efter hjælp.
Hvordan er det muligt for mig stadig at stå oprejst og smile til hele verden når jeg har det sådan indeni?
Det hele er så langt væk fra mig at jeg ikke kan se klart.
Den nye ærlige mig fungere ikke med mit hoved som stadig er ved at falde til.
Jeg kæmper og prøver.
åh gud hvor jeg dog ville ønske at det hele bare ville gå tilbage til det gamle, det kunne jeg i det mindste finde ud af!
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.