Vanish. Alt det gode i blusen forsvandt, tilbage var blot pletterne. Og pletterne forfølger mig, de breder sig ud på alt, hvad jeg rører ved for tiden.

Jeg var egentlig ikke sikker på at jeg ville tage til Klisterbollens (Bobbens øgenavn til det ene Twintower) fest lørdag. Jeg ville kun med, hvis jeg kunne følges med Luna eller med Bobben, men Bobben har en udpræget aversion mod Klisterbollen, så jeg vidste godt, at han var et no-go. Luna ville i udgangspunktet nedlægge boycot, men ombestemte sig i løbet af lørdagen. Jeg vidste Månen kom, men var kommet til en afklarethed omkring, at det var fint nok. Jeg kan tackle det. Ikke flere hyggelige månestunder. Full stop.

Hvad jeg ikke havde forudset var at Slipset var med til festen. Hvilket jeg først opdagede, da jeg trådte ind i Klisterbollens gård og hele herligheden af Dudes once Done sad rundt om et plastikbord plastret til med øl. Jeg sagde hej hele vejen rundt, men da jeg nåede til Slipset kom han med nogle kommentarer, som var lidt awkward. Slipset sad for den ene ende af bordet og Månen for den anden ende og jeg placerede mig et sted i sikkert ingenmandsland, og boblede mig inde i snak med Luna og Tægen. Før, er jeg blevet overbevist af andre venner, at Månen og Slipset ikke har snakket sammen. At den ene ikke ved at den anden også har haft noget med mig. Nu er jeg ikke længere så sikker. Jeg overså en mærkelig samtale ud på de sene nattetimer mellem de to. Jeg kunne desværre ikke høre, hvad der blev sagt. Men det forekom mig, at der blev gjort indrømmelser, tilgivet og siden hen givet et mandekram. Ingen af dem så glade ud.

Kort efter det besluttede jeg mig for at smutte. Jeg fandt Klisterbollen i køkkenet og sagde farvel, og da jeg vendte mig om for at finde udgangen stod både Månen og Slipset i døren til den smalle gang. Jeg sagde, at jeg smuttede og gav dem begge et kram. Og de sagde begge på den der spørgende, afventende, håbefulde måde: Går du nu? Og Slipset begyndte at fable om at vi skulle følges. Men jeg sagde bare at det skulle vi ikke og skyndte mig ud til cyklen. Da jeg kom hjem havde jeg fået fire smser og en opringning fra Slipset.

Aftenens smsudveksling:
Slips: Står i døren nu. Hvad gør du?
Slips: Du er også bare mega svær at komme ind på.
Slips: ?
Mig (allerede hjemme): Yo. Jeg er cyklet hjem. Vi ses. Kh.
Slips: Vær nu lidt frisk
Mig: Frisk?
Slips: Skal jeg komme forbi og så spiser vi morgenmad i morgen?
Slips: Jeg er bare på pissedårlig til det ene og andetårsstuderende (damn you autocorrect - siger lidt om at han var rimelig vissen)
Slips: Kom nu Neon, hvad gør vi... Var bare så glad for at se dig i dag.
Slips: ?
Mig: Vi kan snakkes ved i morgen. Kh
Slips: Ok:) Ville bare gerne se dig nu.

I dag har jeg så for at bløde lidt op skrevet til ham og spurgt, om han kom godt hjem. Det var han. Han havde taget en taxa sammen med Månen. Great. Hvilket giver mig en fornemmelse af, at måske vil han bare gerne 'vinde' over Månen. Det slår mig at begge weekenders desperate kl 05 bootycall-beskeder begge er faldet efter, at han har været i selskab med Månen.
Det værste er, at jeg faktisk nu har tænkt mere på Slipset end på Månen. Men at jeg inderst inde ved, at jeg ikke rigtig er interesseret i nogen af dem. De er bare 'i mangel af bedre'. Gid jeg bare kunne møde en helt tredje og slå en stor streg hen over dem begge. Månegrus og slipseknude. Jeg er the Duchess of Douchebags.