Jeg ville ønske at jeg kunne sætte mig ned og forklare dig livets store mysterier, så du ikke bliver så ked af det, vred og frustreret, når du ikke kan forklare hvad der i virkeligheden er galt.

Jeg ved godt at du har haft en hård sommer, og at det er svært for dig at forstå, at dine 2 bedste venner pludselig er væk, og at der er kommet 2 nye piger du skal forholde dig til i dagplejen. Jeg har gjort hvad jeg kunne for at holde kontakten med den ene, men du kan jo ikke gøre for at Ife pludselige forstuver foden, og så skal du til Nette, som er rigtig sød, men det hele har været kaotisk og turbulent, og nu begynder du at reagere - nu hvor der er kommet lidt ro på.

Du vil ikke sige farvel til Ife, når jeg henter dig om eftermiddagen, du har ondt i maven om morgen (og jeg ved ikke om det er leg, fordi du er sulten eller om du er ked af at være der i øjeblikket)
I hvert fald har vi haft mange sammenstød derhjemme og her til aften blev du så ked af det, at du ikke kunne få vejret og var ved at kaste op ;'(

Lille elskede skat. Jeg ved hvordan det er, og jeg lover dig, at jeg vil se dig og gøre alt jeg kan for at hjælpe dig. Jeg vil vise dig, at selvom du er umulig og streng og vi bliver uvenner, elsker jeg dig højere end noget andet, og jeg håber, at det vil komme os til gavn, når du bliver ældre.

Jeg er ked af den sorg du skal igennem, og jeg er magtesløs og kan kun gøre mit bedste, og jeg håber at det er godt nok.

Du er min lille stjerne.

Kys og godnat.