Lige så snart jeg har nået frem til kernen, frem til det jeg gerne vil, så sker der ét eller andet, som gør, at jeg bliver forvirret og uafklaret igen.. :(

I går var det én eller anden jubelidiot, som mente, at man da bare skulle tage hvilket som helst job, sådan som markedet er i dag. Det gør mig ked af det, frustreret og ikke mindst arrig. Hvad bilder han sig ind og stå og tro at han har svaret på, hvad vi skal gøre og ikke gøre som ledige?!

I øvrigt var han selv arbejdssøgende, fordi han ikke kunne få det til at køre rundt som selvstændig... Wonder why... Manden brugte 3 timer på at komme frem til det han egentlig ville sige, og i mellemtiden var jeg demotiveret, forvirret, og han havde i øvrigt også fået fornærmet mig utilsigtet.

Og i stedet for "bare" at ryste det af mig, begynder jeg at spekulere og tænke på alle de ting jeg "burde" gøre og have gjort. "Måske skulle jeg bare have taget det fordømte job, som jeg alligevel ikke var blevet glad for og søgt noget andet efterfølgende? Måske jeg skulle søge jobs, som er under mit nivau, bare for at få et job???"

Spørgsmålene er mange, og jeg går desværre i stå, når det sker, og ved ikke rigtig hvordan jeg skal komme tilbage på skinnerne igen...

Iiiiihhhh.......følsomme, påvirkelige, følsomme mig.. Det er sådan jeg er, men en gang imellem ville det være så dejligt at kunne ryste det hurtigt af mig og bare komme videre.

Hvad fanden bilder han sig ind?? Jeg går ud og tuder på toilettet...