Troede jeg havde brændt mine broer.
Troede jeg var nødsaget til at taget et fag om, og blive (mere) forsinket med uddannelsen. Men sørme! Sådan gik det ikke!
Fik endelig taget mig sammen til at sende en mail afsted til kursusansvarlige i dag, hun svarede prompte at jeg sagtens kunne aflevere om et par dage - blot jeg sørgede for selv at distribuere de kopier jeg skulle til de givne censorers kontorer.
Sweet deal!
Hvis taster kunne blive varme, var de blevet lidt varmere - ikke mindst pga. temperaturen udenfor, men også pga. den opløftethed der lige landede på mit lille kontor.
Teak er ude i butikken og arbejde. Sikke et liv det er blevet for ham!
Vi er flyttet til nyt "skur". Det er på ingen måde hvad vi drømte om, jovist, tilstanden er bedre, bedre isoleret - men til gengæld er vi placeret midt i vores udlejeres have - og vi har dem udenom os, hele tiden, så det føles ikke så frit og rart, som vi begge to er enige om at det burde.
Vi har kig på et hus. Vores eget. Med havevildnis og gamle skabe i stuen. Det bliver uden tvivl et byggeprojekt, men lad os nu se om ikke det lykkedes.
Folk opfordrer mig til at blive færdig med uddannelsen, så jeg kan komme lidt væk fra bil-biksen, og tjene mine egne penge, få mig mit "eget" liv. Ordene når derind hvor de skal, og det endte da også med at være den altafgørende faktor for at få sendt mailen afsted, og komme igang med at skrive opgave.
At det så er decideret uklart, hvad den skal indeholde er noget helt andet. Jeg kæmper på, og har til på torsdag.
I dag skal jeg "kun" ned og longere hesten. Håber på at manden min vil hjælpe med boksen, så det går hurtigere.
I morgen vil jeg gerne starte på biblioteket kl 8 - og være der helt til timerne begynder kl 13. Fri kl 16. Hjem til undervisning på hyppen. Onsdag har jeg hele dagen, til at blive færdig.
Må indrømme, at jeg er svært optimistisk. Fantastisk, for en gangs skyld.
..Og selvom emnet er super-nørdet er det frygteligt spændende samtidig..
Åh, livet er så fint, så fint :-)
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.