Jeg føler mig så psykisk udmattet...
Er virkelig nød til at få styr på mine energireserver.

Er kommet rimelig godt på plads herhjemme.
Billeder er hængt på væggen.
Jeg skal have en masse luis de royo billeder op ved min seng, og det skal jeg lige have købt rammer til, og så mangler jeg en ramme til 'Skriget' af Edvard Munch, og en persienne til køkkenvinduet.

Har fødselsdag på lørdag. Er ikke videre begejstrede for at blive 32 år. Synes tiden går for hurtigt, men jeg oplevede jo heller ikke rigtig at nyde tiden i starten af tyverne. Der havde jeg en eks der havde travlt med at bekræfte sit eget ego, og en masse andre problemer, så der følte jeg ikke at livet var så fedt.
Isolerede mig meget, og var hyper sensitiv, så kunne simpelthen ikke overskue at være sammen med mennesker for længe ad gangen.

Det har heldigvis ændret sig. Er stadig sensitiv, men kan da passe et arbejde. Jeg skal så stadig passe meget på, så jeg ikke får så nogen dage hvor jeg bare føler mig fuldstændig drægnet, som i dag.

Der har så også været meget run på den sidste tid.
I næste uge skal jeg til eksamen, og jeg er ikke kommet i gang med opgaven endnu. Det ligner ikke mig, men det stresser mig også lidt. Vi har to dage i næste uge til at lave den, men når vi fik den i sidste uge, så burde jeg længe have været godt i gang med den.
Er nød til at lade være med at være så hård ved mig selv. Du når det jo nok frk. tidspessimist.

Der er så meget andet jeg gerne vil skrive om, men er monster svimmel så smutter nu.

hej dagbog