Så er det atter tid at skrive lidt her i min elektroniske dagbog. Vi er lige blevet færdige med at spise og nu trænger jeg til et lille hvil her ved computeren.

Jeg tror, at det hjalp at skrive min lille tekst om det, at blive afhængig af at sidde ved computeren. Det er som om, at det har hjulpet på min afhængighed. Nu er der også det, at Jacob er kommet hjem at bo igen, mens han bliver færdig i sin læreplads. Han har siddet her en del de sidste par aftener og Anne vil også godt lægge beslag på computeren en gang imellem. Det skal der også være plads til. De skal have lov at udfolde sig og så må vi jo fordele tiden mellem os. Denne gang var det min tur, mens de ryddede af bordet og vaskede op.

Jeg fik en masse søde respons på min "jammer" i sidste dagbogtekst og dem blev jeg utrolig glade for. Det var så dejligt den aften, at gå ind og starte computeren, se hvad der var af post. Frem vrimlede det med breve, så det blev ret sent, inden de alle var besvaret. Tusind tak endnu engang. De, der skrev havde alle det budskab, at jeg absolut ikke måtte have dårlig samvittighed over, at sidde ved computeren mens andre ting måske blev forsømt. Det har jeg taget til efterretning. Jeg får jo noget ud af, at sidde her. Skriver digte og andre tekster. Får sat mine tanker på skrift og får bearbejdet de følelser, som rumsterer i min knold.

I aftes var en veninde på besøg til en lille kaffetår. Vi kom ind på det at få diagnosticeret en kronisk sygdom, komme i krise og begynde at bearbejde det ved at skrive. Jeg viste hende min mappe med digte og hun blev noget overrasket over, hvad jeg har produceret. Hun vidste godt at jeg skrev lidt, men ikke i den omfang, som det efterhånden er blevet til. Hun begyndte at læse, men spurgte så, om hun måtte låne mappen med hjem. Det måtte hun gerne og jeg blev vel lidt stolt. Ja, det gjorde jeg.

Jo, det er godt at have en computer. Gå ind og læse og skrive mails. Møde mange forskellige mennesker på forskellig vis på nettet. I aften var vi bl.a. inviteret med til Lars Lilholt koncert med spisning hos en net-ven, som jeg har mødt her på Pennen. Vi måtte desværre sende afbud, fordi vi har så meget om ørerne lige nu, men kontakten er der - takket være vores adgang til nettet - og jeg håber da, at lejligheden byder sig en anden gang til at mødes. Andre venskaber er opstået og flere mailvenner og bekendte kommer til. Det er da herligt at kunne udvide sin horisont på denne måde.

Der med ikke sige, at jeg ikke kommer ud blandt andre mennesker. Det gør jeg. Jeg/vi har venner, bekendte, naboer og en kæmpestor familie, som jeg også har lyst til at tale med. Høre deres historier og oplevelser og øser ud af mine egne. Nogle menneskers kemi passer bedre med min, end andres gør, men der er plads til os alle. Både i virkeligheden og på nettet.

Kærlig hilsen Nellemor.