Far kørte mig til København og blev fra tirsdag til fredag. Det er efterhånden nogle år siden jeg har tilbragt tre fulde døgn med min far. Det var så hyggeligt. Havde glemt han var sådan en early bird. Han stod op kl seks og kl syv duftede hele lejligheden af aftershave, morgenbrød og nybrygget kaffe. Han fik virkelig sat skik på min lejlighed. Skiftet pakninger på vandhaner, hængt lamper op og hylder op, vi fik hentet helvedesskabet i IKEA - hvilket var en langt mere kompliceret mission end jeg først antog. Vi var i Tivoli og Torvehallerne og på kanalrundfart med papbror, som arbejder på en restaurant ved Nyhavn. Som Bob sagde: "Neon, du har sgu godt nok ikke trukket nitten i fader-tombolaen." Mustafar ville slet ikke hjem igen.
Papmor er jo om bord sammen med familien Titanic i det arkitekttegnede vartegn, der som et varmesøgende missil har rettet kursen ind mod det største isbjerg i mands minde. Som altid på en skummende sø af illusioner, selvbedrag, prozac, rødvin og ketchuprøde bundlinjer. Herligt! Jeg fornemmer at far er den eneste landgangsbro til virkeligheden de har, men det med virkeligheden, er ikke noget de benytter sig af. Derfor bestiller man blandt andet en rejse for 20 mand for alle pengene de fik for det stjålne sølvtøj, og bagefter har de et værre hyr med banken. Han skal stå af den skude nu. Jeg fatter ikke hvad der holder ham tilbage.

Skabsbøssen Bob har nu brugt hele dagen på at hjælpe med at samle ondSKABET. Brugsanvisningen har vi døbt 'Ondskabens Bibel' - og vi er sikre på at IKEA er stiftet af nazister med en forkærlighed for flade kasser fyldt med had og ondskab. Men nu står det der i al sin pragt. Det føles som at have fået en ny lejlighed.