Helbred 2
Hanna Fink (...
9 år siden
Lidt om livet.
Hanna Fink (...
7 år siden
Kære natbog (XI) – zombie...
Olivia Birch...
9 år siden
Dagen idag virker langsom
Kellany Bram...
11 år siden
I bussen.
Ruth Christe...
8 år siden
Gud taler til alle
Salomon
9 år siden
Tanker om vægge med udsmy...
Olivia Birch...
9 år siden
Kære natbog (XVIII)
Olivia Birch...
9 år siden
3108 2019 kom pas passer ...
Martin Micha...
5 år siden
Min røvfattige søster
Flickarocks
10 år siden
Stemme
Halina Abram...
7 år siden
Poetry Slan et skridt vid...
Martin Micha...
5 år siden
Operation
Halina Abram...
6 måneder, 27 dage siden
Hallo igen min trofaste ven.

Nogle gange skal man huske at glæde sig over de små ting... så som en formiddag med solskin og ingen regn. Jeg kom hjem efter en ridetur for et par timer siden... og lige siden har der været den ene byge efter den anden.

Jeg var for øm i benene efter løbeturen i går, til at tage en ny tur i dag. Men det var nu også dejligt at være ude at ride igen. Jeg valgte at motionere Bianca, som er den der er bedst til at være alene på tur, og hun opførte sig også eksemplarisk i dag. Det var som om hun også nød en forholdsvis rolig tur ad markveje og i ådalen. Aaaah, det var en skøn tur. Selv om jeg flere gange om ugen er afsted enten på cykel eller i løbesko, bliver jeg aldrig træt af ruten. Der er altid noget der er anderledes end dagen før - i dag var der endnu mere vand i å end de sidste dage, efter regnen i aftes, så vandet brusede næsten som en norsk elv. Over os kredsede et par rovfugle skrigende om, i cirkler højt på himlen. Et flot syn, og jeg bildte mig selv ind, at de nok skreg af glæde over kunne svæve højt over os andre. Hvilket mindede mig om da jeg sprang med faldskærm, for efterhånden mange mange år siden... det var nu ikke at svæve, vel nærmere at falde med stil, som Buzz Lightyear siger ?.

Havde i øvrigt en ret pudsig drøm i nat - hvor jeg oplevede at jeg havde en dobbeltgænger, en klon af mig selv, som kom hen og krammede mig, på en meget omsorgsfuld og beskyttende måde; som alt var ok og det hele nok skulle blive godt. Jeg tolker det som en resultat af det jeg skrev om i går, om at blive bekræftet samt at føle sig som en fiasko... det var en urolig varm og rar fornemmelse, at føle sig beskyttet og passet på. Hmm, også pudsigt, at det var mig selv der trøstede.

I aftes var J og C forbi til en kop kaffe. Det var en rigtig hyggeligt, J havde taget et par belgiske øl med hjem fra deres ferie... og vi skulle da lige smage en enkelt... det var virkelig klasse øl. Der var nu så meget alkohol i, at jeg lige kunne mærke virkningen. Det har sikkert også været med til at jeg har sovet som en sten. Bare det vil gentage i sig i nat.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget de små glæder er publiceret 12/07-2012 14:58 af Thor Rosenblume (JetLi).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.