Jeg kan motherfucking ikke sove igen. Altså. Jeg kapitulerer altid her omkring en 5-6 stykker, der bliver jeg sådan lidt småsulten. Nu sidder jeg i vindueskarmen med en kop kaffe og min computer. Der er liv på min gade også på dette tidspunkt og folk har bare keine ahnung om at de bliver iagttaget indgående. Nattens one night stands er ved at arrivere og fyrene kigger lige en ekstra gang på spejlbilledet i ruderne og sørger for at håret stritter sexet nok. Kvinderne stepper rundt på tårnhøje vabler og spænder blæren omkring de sidste tre fadøl. Folk slingrer rundt og kan slet ikke ramme fortovet med deres fødder som bliver ved med at finde ud over kanterne.
Palle (underbo) klirrer med flaskerne og hoster hult. Jeg hoster også hult. Det er allergien. Uden at vide det, så morser vi måske til hinanden. Mig og Palle. Jeg håber ikke at jeg siger "Jeg elsker dig" eller et eller andet pinligt. Man ved jo aldrig. Folk skræpper op uden tanke for de letsovende og de søvnløse. De kvidrer. Det er som om kragerne også er spritstive, de stepper rundt på kragetæer, som om de hører det Balkan Jazz, der blev spillet før Johanne trådte op og råbte op til folket. Hun ville have holdt en tale om hekse og trolde - men den lod hun blive hjemme, sagde hun, for hun var sur - og i stedet lød det egentlig som om hun for alvor tog hul på en tale om hekse og trolde. Sådan nogle der stjæler fra de fattige og giver til de rige. Jeg var rødøjet og umanérligt træt og ikke i noget som helst politisk mood, jeg kunne nok mest af alt konstatere at de folk som stemmer enhedslisten har et noget besværet forhold til rytme, de lignede til forveksling kragerne eller mågerne eller et andet skræppende fuglefærd med små vraltende chasétrin.
Springvandet i Enghaveparken er sådan en lille geyser af grønt vand der sådan sporadisk sprutter op i luften. Vi døbte det 'ande-bidét' og begyndte straks - på en meget u-lønmodtageragtig måde - at udvikle på en forretningsidé om at udvikle bidéer til dyr. Vi er sikker på det kunne blive et hit. I USA eller deromkring. Alle kæledyr har et røvhul, og folk går op i at pleje deres kæledyr i alle ender og kanter, så vi mener at have et ret sundt forretningsgrundlag. Det er selvfølgelig mig og Bob, der får den idé.
Efter Johanne er blevet hæs, der er blevet brændt et vognfuld osende tømmer af damper vi op i Blockbuster - den uddøende dinosaur og finder et kilo slik og en film. Nu er klokken 06 og gaden er gået til ro under et letskyet overtræk.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.