Det er sent.

Har forsøgt at sove i sengen på hotellet, men det lykkedes ikke helt godt - før selvfølgelig lige til sidst, hvor jeg faldt i søvn og blev vækket af telefonen der ringede, chefen ville hjem, efter kun en time i byen.

Eller.

Jeg venter stadig.

Overvejer at køre hjem igen.

Nåede at pludre med Teak inden han faldt i søvn. Herning er langt væk synes jeg. Han syntes godt lige jeg kunne komme hjem og putte med ham og hunden. Det er ikke rigtigt uden mig, og hunden skal helst ud og kigge med jævne mellemrum efter mig. Det sødt.

Han satte telefonen på højtaler, og jeg kaldte på hunden. Som reagerede, fandt telefonen, snuste og forstod vist ikke helt hvordan det kunne lyde næsten som mig.

Han spurgte hvornår jeg kom hjem igen. Kunne fortælle at med en lift der virker er sandsynligheden for at jeg får liv til at stikke mens GC er til pinsefrokost ret stor. Om ikke andet så for at køre hjem og sove.
Får søvn i nat, det er helt sikkert, men det er altså helt forkert at få den i en dobbeltseng sammen med chefen. Han er lam osv, men, det er grænseoverskridende. Forsøgte om sengen kunne deles i to, men det er selvfølgelig ikke muligt. Overvejer kraftigt om jeg ikke skal sove på sofaen i stedet. Den eneste der skal så tæt på, er Teak.

Og det giver lige et nyk opad i savn. På den hyggelige måde.

Udenfor vælter folk forbi. Nogle mere fulde end andre. Det er skægt at se. Nogle damer er meget utilfredse, mens andre er omvendte. Nogle mænd er stakler, andre, damer, kunne man sikkert med rette være lidt bekymrede for.

Så er der mange der går alene. Og dem der står eller sidder alene fordi de er faldet i søvn. Dem er der også et par stykker af.

Mange skæbner. Mange tømmermænd i morgen. Rigtig mange.

Jeg savner at krølle mig sammen og putte med manden derhjemme. Sådan går vi i seng hver aften, det er forskelligt Hvir længe det varer, men åh det er altså godt!

Skønvidunderlige fyr!