For år tilbage blev skolernes efterårsferie i uge 42 kaldt "kartoffelferie". Som jeg er orienteret stammer navnet fra dengang hovedparten af befolkningen havde tilknytning til landbruget, og man i højere grad praktiserede selvforsyning. Ideen var at hele familien skulle tage del i årets kartoffelhøst, og sikre at den kom godt i hus, hvad enten det drejede sig om kartofler til eget brug eller til salg.

Her i huset har vi genoptaget traditionen. De senere år har vores kartoffelavl været stærkt svingende i både mængde, og kvalitet. I foråret besluttede vi derfor, at i år skulle mængden ikke være den begrænsende faktor.

Vi er i sandhed ikke blevet skuffede. Med en samlet avl i omegnen af 2,4 tons er der vist ikke fare for mangel i år. Da vi bor midt i et område med udbredt kartoffelavl, er der nok ikke de store muligheder for afsætte overskuddet i lokalområdet.

Når familie og venner har fået deres del, spiser kreaturerne resten. Da kreaturer fra naturens hånd er så smart indrettet, at de kan tåle rå kartofler, og tilmed elsker dem, slipper vi for spild.