Har sovet ad helvede til og håber virkelig ikke at jeg skal have trappet min medicin op igen, fordi hvor er enden?
Til sidst må de vel indse at den ikke virker optimalt.

Pis..pis..pis..jeg hader det!!!

Hvorfor kan det ikke bare forsvinde?
Hvorfor fanden skal jEG have det lort?
Hvorfor bliver jeg så helvedes bange for at få de skide anfald?

Og det er lidt sjovt. På en syg måde havde jeg vænnet mig til anfaldene og nu da de ikke er der, så er jeg fuldstændig ræd for at få et.

Nå, der er ikke noget at gøre ved det og jeg har ferie nu!!! Hi..hi..hi
Alt den tid.
Alt den dejlige tid, hvor jeg bare kan gøre hvad jeg har lyst til.

Har en historie i hovedet, som jeg skal finde lyst til at skrive.
Og et par mennesker jeg skal besøge og så ellers bare slappe off.

Har haft nogle underlige tanker, nogle destruktive, som jeg håber snart går væk.
At jeg egentlig ikke er særlig god til at skrive. At jeg ikke kommer nogle vegne. Men det er nok normalt.
Lysten er der heldigvis stadig og det dejligt.

Fjorden er fanastisk smuk i dag da jeg stod op kl. 7.00, fordi jeg blev træt af at pøle rundt og fornemme de ene anfald efter det andet. Det gør mig så træt. Jeg bliver bevidstløs efter 2 sek. og det er ikke gode tegn, men det hjælper at skrive om det. Sætte mine tanker i orden.

Men fjorden...den var blikstille og solen skinnede på den og jeg kan næsten ikke beskrive det. Det er mærkeligt at have nogle føleleser som man bare ikke vil smudse til med ord, fordi det ødelægger det hele.
Ligesom i forgård, hvor jeg gik hjem fra arbejde kl. 5.00 og solen var stået op. Da jeg kom til broen, kunne jeg mærke tårerne presse på, fordi jeg har set mange smukke solopgange, men den her...wow...helt fantastisk..og jeg prøvede at finde en masse associationer, men det ødelagde det hele. Purpur og så alligevel ikke.
Et vinglas opdelt i lag..og så allgevel ikke!
Så jeg lod være. Jeg kiggede bare. Og måske var det trætheden, men jeg fik en klumpt i halsen og ville gerne have delt den med min kæreste.

Men nogle gange ødelægger ord hele stemingen. Det er ikke alt der skal skrives ned og kan skrives ned...desværre. For kunne jeg dele de føleleser jeg havde, så ville det være fabtastisk..men det rækker mine evner ikke til..endnu.