... er en overskrift der klinger utrolig godt og samtidig utrolig noller.... åh hør mig, jeg er allerede begyndt at snakke Århusiansk. (don't jinx it, don't jinx it) Det første beskriver dagens færden, det farlige franske var en del af den avislæsning jeg slog tiden ihjel med.

Ud og Se med DSB har været temaet de sidste seks timer. Vi gjorde ophold i Taulov. Taulov er en seværdighed af dimension, synes DSB. Som en flok japanske turister på eksotisk safari kiggede vi ud på et mørklagt Taulov gennem regnduggede ruder i henved en time. Kablerne var klippet, signalet gravet ned, sporene forsvundet. Noget var hændt i Taulov. Det rigtige svar kender ingen andre end måske de Dysfunktionelle Statsbaner. Folk trommede i bordet, knækkede fingre og begyndte formålsløst at spadsere i hele togets længde. Min sidekammerat, en klart psykisk syg dame, som havde børstet hår hele vejen fra Hovedbanen til Fredericia, begyndte nu sporadisk at stille spørgsmål til de forbipasserende. "Undskyld, er De tidens tand?". De fleste rystede bare på hovedet og spadserede videre, men jeg var glad for at hun var holdt op med at børste hår og tænkte, at det da egentlig var et meget relevant spørgsmål. Man kunne i hvert fald tydeligt mærke noget gnave. DSB vil sikkert også sige, at det er Tidens Tand, der har gumlet skinner og kabler i sig, som var det lakridssnører. Desperate afhoppere forsøgte at undslippe det stillestående tog, men det holdt stædigt på dets indhold. Endelig satte det prøvede tog i bak og vi trillede langsomt tilbage til Fredericia, hvor vi ligeledes lavede et rart lille ophold på en halv times penge, for dernæst atter som en lidt slidt lynlås, at forsøge turen gennem Taulov. Endelig nåede vi frem til Esbjerg, hvor vi ville blive bragt videre me taxa. Efter en lang taxatur rundt i hele syd-vestjylland fra Esbjerg på DSB's regning landede jeg hjemme kl 23. Taxameteret stod på 2900 og tikkede stadig.