Så skete det. Det jeg længe har prøvet at undgå. Jeg har solgt de første kreaturer. Tre køer, og fem kalve blev det til, eller ca en fjerdedel af de dyr jeg regner med at sælge.

Køberen, denne gang, er udvalgt med stor omhu. Han er een af mine kolleger, og en særdeles dygtig kvægavler. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han vil gøre sit yderste for, at de skal få det godt i hans varetægt. Det er da også en lille lindring af den tomme fornemmelse jeg lige nu har indvendig.

Efter vi havde afsluttet handlen aftalte vi, at han skal komme igen til februar, og købe nogle flere. Grunden til at det skal foregå i etaper, er at vi har nogle foderbeholdninger, som skal bruges inden vi sælger de sidste dyr. Så har jeg da også lidt mere tid til at vænne mig til tanken om afslutningen af en epoke i mit liv, nemlig mange år som aktiv kvægavler.

Samtidig har jeg indgået en aftale med en nabo, som har ønsket at forpagte vores jord. Vi beholder selv et mindre areal vores tre heste, og de to - tre køer vi beholder.

Jeg synes stadig det er lidt grotesk, at man ved et deltidslandbrug som vores kan øge indtjeningen betragteligt, ved næsten at nedlægge produktionen.

Det er en underlig verden vi lever i...