Nogen gange vil man helst være dage foruden, så som min fredag nat. Michelle og André skulle til koncert og det var fint nok. Kl. 22.45 var jeg på vej ud af byen med en kunde. Michelle ringede og jeg sagde at jeg ville ringe tilbage. 5 min efter ringede hun igen. Denne gang med panik i stemmen. Hun sagde at André lå på toilettet og ikke kunne røre sig, og jammede over at det gjorde ondt i hele kroppen. Jeg sagde at hun skulle ringe 112 med det samme. Fik kunden ”smidt af” og så ellers fuld fart retur på motorvejen. På vejen ringede jeg ned til ”stedet” hvor André bor, for at få den nødagtige medicinliste. Nattevagten af en knold sagde, at jeg kunne ringe om en time. Jeg hævede stemmen og klargjorde ham, at André faktisk var på vej ind i en ambulance, så det havde jeg ikke tid til at vente på. Nåå ja så ring om 5 min…..

Jeg var på skadestuen ca. 5 min før ambulancen. Kom ind på stuen hvor han lå og talte til ham. Det var tydeligt at han var langt væk, men beklagede sig på samme måde som over for Michelle. Jeg fik kontakt med ham i sådan en grad, at jeg fik ud af ham at han havde taget at par hvæs af en joint. Dette svar var jeg dog ikke tilfreds med, og det kom yderligere frem at han havde taget nogle piller som han ikke viste hvad var, samt sniffet et eller andet.

Jeg ringede til Michelle for at høre hvad hun viste. Hun fortalte at han havde taget jointen fra ham, og skældt hendes ”venner” for hvad fanden de havde gang i. Hun havde ikke været sammen med ham under hele koncerten, og var ulykkelig over situationen.

André blev flyttet op på AMA og gennemgik flere undersøgelser. Han begyndte langsom at komme til sig selv – hvilket tydeliggjorde sig ved at han for alt i verden ville have en smøg. Var parat til at selvudskrive sig selv derfor. Jeg fik ham overbevist om, at hvis jeg kørte ham ned i en kørestol for at ryge, så blev han på sygehuset. Det gik han med til. Imens vi sad dernede, ringede han til ”stedet” og fortalte at han skulle blive på sygehuset og at han ville ringe til personalet når han blev udskrevet. Den såkaldte knold spurte ind ikke ud til hvordan han havde det, men ville give beskeden videre.

Jeg køre i sammenråd med André hjem fra sygehuset lidt før kl. 03.00. Underrettede Claus om det skete og vi aftale at han hentede ham ved udskrivning. André vækkede mig omkring kl. 10.00 med telefonen ind i ansigtet på mig. Det var personalet. De havde talt med André om at han skulle retur, så de kunne døgnovervåge ham – hvilket André var tryg ved.

Jeg tror og håber at André har lært af dette. Fremover får han ikke lov til at tage til koncert eller lign. uden at jeg er med. Om jeg så synes at det er nok så forfærdelig ”hovedpine” musik, er der bare ikke noget at gøre ved det.

PS. Jeg har indgivet en klage over nattevagten.