Alene hjemme igen. Vi har været barnepiger siden i går klokken 15. Nu er familien på vej hjem, og jeg haster op til min computer. Jeg har allerede arbejdet en del i dag med at lave mærkater med navn og adresse og blå blomster til mit barnebarn, der er lige så tosset med den slags, som jeg selv.Det er helt ubeskriveligt, hvordan jeg ville have reageret, hvis jeg som barn havde haft adgang til så vidunderlige muligheder for ord, streg og farve, som vore dages børn har. Det er naturligt for dem, men for mig er det hver gang et vidunder, når min printer tygger sig igennem et lille billede, som jeg selv har fremstillet fra start til slut. Jeg tror, jeg er ved at vågne op efter min lange hvileperiode. Der begynder at komme ny ideer i en lind strøm. Jeg føler mig også i stand til at bearbejde dem. Min gamle notatbog siger: Modgift mod frygt og bekymring er handling. "Den eneste grænse for, hvad vi gør i morgen, ligger i, hvad vi tvivler på i dag." Franklin D.Rosevelt.