Kom for sent i kassen i går og sov uroligt. Var fuldstændig smadret da jeg stod op, og havde mest af alt lyst til at kravle under dynen igen. Men en aftale er en aftale. Den store af drengene havde haft lånt bilen fra lørdag til søndag, og havde på en eller anden måde ødelagt sædet, så det nu kun er Claus og han som uden problemer kan bruge den ( lange ben/krop ). Så sammen med vandkanden til at tage det meste af isen fra ruderne, så måtte jeg også alliere mig med en 10-15 cm hynde for at kunne nå pedalerne. Sidder faktisk meget behagelig og det påvirker ikke min kørsel på nogen måde, Men træls alligevel.

Måtte som sidst opgive at fuldføre timen. Begge mine øjne løb i vand og var meget fintfølende. Har meldt alle hold fra i morgen og onsdag, og vil ” kun ” koncentrere mig om maskinerne. Efter min nedtur i fitness kørte jeg Michelle hjem, og vi aftalte at stikke hovederne sammen efter en middagslur.

Hun har i flere år ikke haft en vinterjakke. Det var der ikke penge til, eller også har der var andet som trak mere. I sidste uge fik hun et par vinterstøvler af en af hendes naboer, som var taknemlig for hendes behjælpelighed i forbindelse med at han er meget dårlig gående. Hun var meget forlegen over hans påskønnelse, men samtidig også glad og stolt over at have fået de støvler som hun havde set sig lun på.
Jeg valgte i dag, at jeg ville give hende en ordentlig vinterjakke – hvilket jeg ikke fortalte hende før hun havde fundet en som hun gerne ” engang ” ville have. Hun blev helt rundt på gulvet og glad, da mit ærinde gik op for hende. Der er ikke noget skønnere end positiv overraskelse. Reaktionen alene er guld værd.

Jeg har været lidt trykket af det med den mindste i dag. Det er kommet mig for ørene, at han igen - igen har været på lånemarkedet pengemæssig ved venner. En problemstilling vi tidligere har hjulpet ham ud af, samt udtrykkelig har formanet ham om at det ikke skulle gentage sig. Hvis han ikke havde penge, så måtte han henvende sig her. Men apropos penge, så har jeg igennem længere tid gemt mine punge. Har haft mistanke om at der var blevet taget – uden at være 100% sikker. Vil ikke hjælpe ham ud af denne mellem værme denne gang. Han må klare sig selv.
Den kammerat som han er flyttet ind til, er delvis medejer af et firma sammen med hans far. Mindste manden troede at så var et job der også sikkert, men ak der er jo krise tider, så selv om de gerne ville have ansat ham, så er tidspunktet ikke den rette. Spøgsmålet om han får flyttet hans adr. og søgt kontanthjælp, står ud i det uvisse.


Selv om det er gået i hårknude, så kan jeg ikke lade være med at bekymre mig.

Skrev en sms til Claus her til aften. ” Jeg er nyforelsket og han hedder Hubert. ” Han svarede ” og er nok behåret. ” Hold op hvor er jeg nem at gennemskue. Ligger et billede af ham på mit skrivebord og håber at han også smelter ved synet af de dejlige hundeøjne.