Jeg er nok en indædt stræber når der er noget jeg har sat mig noget i hovedet. Jeg har i længere tid haft et ønsket en hund mere. Dels fordi at jeg elsker hunde, men også for at give Bella lidt med og modspil. Det har indtil nu kun i daglig tale været på ” måske ” planen. Men ak…. nu har jeg fundet HUNDEN nr. 2 i mit liv. Hvordan kan man forelske sig i en hund uden at have mødt den. Vel på samme måde som at se på et billede af en anden menneske og føle sympati. Ikke hundeejere / kendere vil nok ikke kunne forstå det.

Jeg er måske lidt lusket og prøver at manipulere gemalen. Har lagt et billede af hunden på mit skrivebord på computeren, og skrevet Hubert på pauseskærmen. Så uanset om han vil det eller ej, så er jeg ikke i tvivl om at han forstår budskabet. Han har dog tilkendegivet at den ser sød ud, men synes ikke lige at det skal være her i december, da vi har nok at bruge pengene til…” Jamen søde skat. Vi har afskaffet julegaverne, og så har jeg faktisk gemt ” lidt / nok ” drikkepenge, så det er det mindste problem. ” Han lignede en som følte sig snydt over ikke at vide det ;-))
Det eneste problem, som jeg ikke ser som sådan, er at Internatet er på Sjælland. Det er ved at være noget tid siden at vi har været derovre, så det er ingen undskyldning. Har et par steder hvor jeg er sikker på at kunne få en dejlig kop kaffe/te på vejen.

Fordelen ved os som hundeejere er, at der så godt som altid er en af os hjemme. Vi arbejder jo på skift, så det er kun hvis vi kort er ude og handle sammen, at den/de vil være alene hjemme. Uha jeg har mange argumenter, og flere i ærmet ;-))

Kunne ikke drømme om at selv hente den uden Claus´s viden og accept. Samtidig vil jeg også have Bella med derover, da deres ( hundenes ) kemi skal passe sammen. Det er betydeligere vigtigere end alt andet.. Hvis ikke sker, så skal det bare ikke være sådan. Så kan jeg være nok så ” forelsket. ”

Vil rode mit hår, så det bliver krydset på kryds og tværs.