Jeg har fået killing. Han er kulsort, og hedder Mio.
Igår var han meget træt, og sov det meste af dagen væk. I nat mijavede han tilgengæl hele natten, det er svært at holde ud. Jeg drømte at jeg fik mareridt. Meget underligt. Noget med nogle ting jeg kunne se, som alligevel ikke kunne ses. Jeg tror det var Mios mijaven der gjorde det, for det er 100 år siden jeg sidst havde mareridt.
Til morges var der fut i ham. Han jagtede min houscoute. Kravlede op ad min skoletaske, og op ad benene på mig.
Det var forresten mor der fandt på hans navn. Jeg ville have kaldt ham Mikke, og Lonnie ville hellere have pjevs eller Mickie. Men pjevs er så normalt, og Mickie er en mus så vidt jeg husker. -Så mors foreslag var godt.
De er begyndt at købe ind til min fødselsdag. Det er da godt nok at jeg ikke selv skal betale, men jeg må være forkælet, for jeg er altså lidt skuffet. Intet bliver som jeg gerne ville have haft det. Jeg ønskede pitabrød med salat, i stedet får vi te-boller. Jeg ønskede en frugtsalat, det får jeg såmænd også, bare med vaniliecreme i stedet for fromage frai og chokolade som jeg ikke bryder mig om i frugtsalat.
- Vaniliecreme er tyndt som sødmælk, og jeg havde glædet mig til "ægte" frugtsalat med en god creme med makroner i. Nu vil jeg faktisk hellere have frugterne hele. Vaniliecremen er blevet købt.
Det virker så irriterende og provokerende at det hele bliver bestemt hen over hovedet på mig. Jeg har end ikke lyst til at se nogle gæster, de bliver alligevel bare højtråbende, og er jeg heldig begynder de at skændes Whiihuu! Jeg glæder mig sandelig.
Kære mor, må jeg ikke godt bare tage på Zesars og få en salat og is? - Så kan i feste så længe.
Nej det jeg virkelig er ked af, er at min fødselsdag bare skal overståes hurtigst, billigst og i forhold til alle andres ønsker.