Med absurd hårdt arbejde..

Den fjerde, i dag, og så er det slut med det pjat for denne omgang!

Tre-fire dage af fjorten timer dagligt.. That's it..

Det er en del ridning jeg så har til gode, omregnet - men jeg er så træt ved tanken om endnu en dag på fjorten timer, at jeg næsten slet ikke har lyst til at tage afsted..

Red en spansk vallak i går, det gik svært fint.. Sluppet, afslappet og ikke trippende.. Forpagter kom forbi og begyndte at undervise lidt, så gik alting HELT galt.. Jeg kender ingen kvinde som kan pille selvtillid ud af folk som hun kan.. Når nu vallakken bare gik super stabilt, ikke trippede og blev hos mig uanset hvad jeg bad ham om (inklusive et halv changement!), jamen har jeg så ikke fat i noget rigtigt? Jeg har hele min ridekarriere lært at det er det man skal stræbe imod.. En afslappet hest der bare hviler ved både ben, sæde og hånd, og som ikke spænder op..

Men nej, alt skulle ændres og jeg endte med at sidde på en flitsbue.. ÆV..

Hest nr. 2, som vi hentede i Jylland i går var 100% stiv.. Jeg spurgte om det var noget jeg havde gjort, den ene, underviseren, afviste kategorisk, og forpagterens kommentar var: "ikke nødvendigvis".. Hmm!!

Hest nr 3 i går var stiv som en træstamme. Stiv nok til at være halt! Fik ham redet blød til sidst - men puha! Forpagter er endnu en i række af undervisere som ikke kan formidle ridningens teknik.. Udover at synes at hele verdenseliten rider på sammentrukne heste, og ikke samlede heste..

Hvem har ret i den verden der? Hvem skal man lytte til? For ingen er enige med hinanden om noget - udover at være uenige med hinanden!
Personligt - så synes jeg det er temmelig slapt! Hvad sker der for kommunikationen? Hvorfor taler man ikke sammen?

It makes no sense to me.. No sense at all!