Så har man jo efterhånden fået skabt sig et navn i politik. Jeg har allerede fået en af byrødderne som protéger og min mor (selv gammel byrod), står også i kulissen og presser på, så jeg er på vej frem i verden. Jeg er helt sikker på at hvis jeg bliver ved med at gøre som jeg gør nu, så kan det ikke gå helt galt. Eller med andre ord, så kan jeg komme så langt i det politiske system, som jeg vil.
Men ulempen ved det hele er at jeg ligger vandret i luften. Det er lidt noget værre noget. Men sådan er det måske når man starter på noget. Man giver den hele armen og så finder man et leje hvor man er godt tilfreds. Det er måske mit store problem. Jeg finder ikke et leje. Jeg kører så hårdt og længe at jeg går ned med flaget. Eller det har det jo gjort før, så risikoen er der jo igen. Det ville absolut ikke være hensigtsmæssigt hvis det bliver kendt. Men det er vel egentlig noget jeg kan arbejde med. Lægge tingene fra mig, når det reelt ikke er mig der har ansvaret for det.
Og så er der kærligheden. Den kærlighed. Jeg fik at vide at den ville komme på det mest ubelejlige tidpunkt. Hvilket med andre ord vil sige at den kommer om ikke ret længe. Jeg har simpelthen alt for meget om ørene lige nu til også at koncentrerer mig om det pjat. Så det må vente noget endnu. Og det er så derfor jeg mener det kommer nu.
Er jeg så klar til det kommer nu. hmm. Egentlig et dumt spørgsmål. Bliver man nogensinde klar til sådan noget. Stort rungende NEEEEEEJ. Men de tøser har det nu med at få presset sig ind i mit liv alligevel, og når de nu er der, så plejer de jo også at være mere end velkomne. Man kommer jo til at holde så meget af de væsner.
Nå ja, og så har jeg også fundet et ordentligt sted at bo. 70 kvm ude på lars tyndskids mark. Det bliver bare SÅ fedt. Så nu skal der bruges mange penge på sofa og alle de andre ting jeg skal bruge, og så er jeg simpelthen klar til at bo ordentligt. tænk sig. 70 kvm. Nå men jeg klare det jo nok. Største bekymring er om økonomien holder. Hvis den ikke gør det, er jeg på herrens mark, men hvis arbejdet indfinder sig, så er jeg simpelthen bare klar.
Nå men ellers går det nu meget godt her. Jeg er frygtelig stresset, men det går forhåbentlig over. Har ille lyst til at gå ned igen. det er lige knapt så sjovt. Men hvis jeg bare kan bevare optimismen, så skal det jo nok gå alt sammen.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.