Nogle gange skal man bare lade tingene komme til sig. Nogle gange skal man tage en alvorlig drejning et sted. Nogle gange skal man bare smide alt ud af vinduet og begynde forfra. Specielt når man rammer en blindgyde.

Nej min bog er ved at tage livet af mig. Jeg kommer aldrig rigtig videre. Jeg har så mange ideer. I titusindvis af ideer, men jeg kan ikke rigtig få dem til at passe i en sammenhæng. Det går nu bedre og bedre. Jeg har jo grundstammen i historien. En bortførsel, et forsøg på at finde og så går det da helt galt. Nej jeg kan godt lide at lege med verden, og måske vende det hele lidt på hovedet. Lidt ala fantasy, og så ikke helt alligevel. Eller måske alligevel.

Nå men det var slet ikke det der var pointen. Jeg aner ikke hvor jeg skal starte. Jeg kan ikke finde ud af hvordan jeg skal fortælle historien. Umiddelbart ville jeg jo fortælle historien ud fra et perspektiv, men det gør historien så begrænset. Men afsløre det for meget hvis man fortæller fra flere vinkler på en gang. hmm. Kors det er svært det her. Nå men jeg opgiver ikke endnu.

Der kører en suppe rundt i hovedet på mig jeg ikke kan finde hoved og hale på. og jeg skriver ideer og atter ideer ned men jeg kommer bare ikke længere. måske jeg bare skulle begynde fra en ende af og komme igang med at skrive.

Mit største problem er i virkeligheden nok forventningerne til mig selv. Det er tårn høje, og der er ingen der kan fortælle mig jeg bør sænke dem. Jeg forventer ikke at det bliver en bestseller, men jeg vil gøre det bedste jeg kan. Der skal ikke være noget venstrehåndsarbejde her. Jeg vil ikke kunne læse min tekst igennem og finde steder hvor jeg kunne have gjort det bedre. Alt hvad jeg er skal samles i den her bog. Og jeg aner ikke hvordan jeg kommer igang. tragisk........