Ja hvor skal jeg begynde, dagen i dag har været grim tankerne har kørt på lanfart, og jeg kunne ikke fortælle nogen om mine tanker. tænk sig for tre år siden bar vi min elskede Mor til graven.
kun dem der har stået i den situation ved hvor hårdt det er at miste,
Nu tre år efter Hvor man syntes at sorgen skulle være til at bære, så føltes den stadig som ny ville så gerne kunne fortælle om den smerte men finder ingen ord der dækker det.
Kun tomheden fylder mit hjerte.
Hvordan kommer man videre når man er ved at miste troen på dagen i morgen ved at miste troen på at man når at finde sine ben inden den næste sorg lægger sig som en dyne hen over det hele.
Verden er ikke for de knækkede tør jeg godt skrive under på
Jeg føler mig fremmet selv overfor mig selv
Vennerne render fra mig i denne tid. hvor det går ned af bakke med mig. Hjerneblødningen for en lille månede siden gjorde det ikke lettere at holde på vennerne.
Står i en fortvivlet situation, for hvad gør jeg den dag hvor lyset for alvor går ud.
Hvem tør jeg overlade mit barn til for at sikre at han får den bedst mulige barndom.
Jo ved godt at han har en far, men ham tør jeg ikke overlade ham til for har ham mistænkt for at være pædofil.
Men cevilretsdirektoradiet har beviljet ham samkvem.
men jeg tør ikke for tænk nu hvis han også misbruger min dreng, den tanke kan jeg ikke udholde.
og min familie nej dem tør jeg heller ikke da nogen af dem misbrugte mig.
Så står i en dum situation. For hvem tør jeg stole på og hende der står i børnetestamentet. har kun en meget lille chance for at få ham. så set i bagspejlet burte jeg have anmeldt manden for incest mod min datter. men det gjorde jeg desværre ikke. Andet end til forvaltningen.
Og det står i deres papirer, men da jeg ikke kan få min pige til at fortælle sandheden om min søns far så kommer jeg aldrig til bunds i den sag.
For hun vil ikke snakke med mig eller andre om det, så står med meget dårlige kort på hånden.
Jeg har en mulighed at tage ham med mig når jeg smutter i svinget, men er for fej til det og vil ikke stemples som morder. Og tanken om at mine to andre børn foruden at miste deres mor også skal miste deres lillebror.
den tanke kan jeg ikke udholde. Mener at det er svært nok at miste sin mor skal man også miste sin lillebror er verden da helt tosset.
Der står jeg nu og helbredet bliver ikke bedre tværtimod
kan næsten ikke støtte på venstre ben.
Har en infektion i den så den er meget øm og det er slet ikke sjovt mere. så denne tid får jeg "kun 34 " piller om dagen det er et helt måltid. Men lisvlysten er forsvundet og helt ærlig ønsker ikke at opleve dagen i morgen.
En dag fyldt med tanker og følelser.Som bare gør så vanvittig ondt langt ind i sjælen .
AGA