Jeg skal ellers lige love for at tingene har taget fart, og dog går det alligevel i et tempo jeg kan følge med i..

Nus kom her fredag aften - vi hyggede og så film, spiste og så noget mere film.. Vi snakkede - eller han gjorde.. Jeg lyttede.. Blandt andet om hjælp.. Han er blevet betænksom overfor den clairvoyante.. Om det skyldes det jeg har sagt, eller om det er ren fornuft, ved jeg ikke.. Lidt malet billede, jeg ved de, men jeg ville til hver en tid vælge en psykolog.. Og evt. bagefter noget alternativt..

Han begyndte at blive rastløs.. Snakkede om hjem og det at høre til et sted.. Han blev lidt trykket da talen faldt på hans eget tilholdssted, hos roomien der mildest talt har slået rødder indendørs og aldrig, ALDRIG kommer uden for en dør.. Jeg tilbød at han kunne overnatte, hvis han selv hentede luftmadrassen, dynen og puden..

Skiftede til nattøj mens han var væk, og ryddede af bordet.. Lod opvasken stå fordi jeg var for træt til andet og hoppede i seng.. Det gik rundt regnet en time tror jeg.. Jeg halvsov.. Nus spurgte om han måtte holde om mig.. Tøvede lidt.. Sagde at så måtte skubbe madrassen tættere på.. Stak en arm ud under dynen da han var kommet ned og ligge igen, og han tog den.. Ikke mere, han tog den bare og nussede lidt.. Lagde begge sine hænder om mig hånd, der med ét føltes forsvindende lille.. Men på en eller anden måde, føltes varmen fra hans hænder som en god varme.. Hen under morgenen spurgte han om han måtte holde om mig.. Rykkede helt ind til væggen, så der blev plads til ham.. Holdt mig grundigt under dynen, Nus holdt afstanden, pladsmangel til trods, og lagde en arm over min skulder.. Sådan sov vi resten af natten..

Eller "sov" er måske så meget sagt.. Jeg drømte og det med fuld fart på.. Drømte at jeg skændtes med ham.. Smed med diverse objekter, råbte, skreg og var godt gammeldags rasende.. Jeg fik spurgt hvorfor om dengang - hvilken grund han havde til at komme tilbage nu - og hvordan at han kunne tro at han kunne tillade sig at komme tilbage og tro - ja - tro hvad det så end var han troede!! Han stod i den anden ende af rummet og så på mig og svarede.. Et godt svar.. Og undskyldte for alt det der var sket året forinden, men at det skyldtes at han ikke vidste hvad var og at han var godt igang med at finde ud af det nu..

Det er blevet sagt så meget at det er svært at holde styr på rækkefølgen..

Aller første gang han var her, brokkede jeg mig over at han ikke havde tømt stempelkanden - semi for sjov, semi alvor.. Noget for noget..

Anyway - jeg stod op lørdag morgen og tog afsted på arbejde.. Lod ham sove og lagde en nøgle.. Jeg kom hjem til perfekt opryddet værelse.. Luftmadras pakket sammen, dyne/pude pakket sammen, lagen lagt sammen og hængt over en stol. Opvasken var forsvundet og skraldespanden tømt.. Må indrømme at jeg var temmelig målløs.. Mere end målløs.. Nok rettere temmerlig overvældet.. Det gentog sig lørdag aften.. Han kom ud om eftermiddagen, der blev talt, set film, spist og sovet igen.. Denne gang kom han over på min seng efter en time til halvanden.. Holdt om mig og mig dyne og nussede stille og roligt.. Jeg fik halvvejs hedeslag nogle timer senere og smed sengetæppet og fik blafret lidt med dynen for at komme af med noget af varmen..
Faldt i søvn igen og vågnede halvvejs da han nussede mig på ryggen.. Indså at hånden befandt sig under dynen - men dog over nattøjet, faldt i søvn igen.. Drømte noget uroligt jeg ikke kan huske og at jeg ikke havde plads til at bevæge mig.. Han hev mig op til sig med: "Kom her".. Sov der resten af natten, indtil han flyttede sig over på luftmadrassen - vækkeuret ringede kort tid efter, og jeg stod op og tog på arbejde.. Fandt smørelse og tandbørste frem til cyklen, fordi han havde snakket om at han da havde tid til at give den lidt kærlighed inden han smuttede søndag.. Troede ikke rigtig på det, men satte det frem for at give ham chancen.. Kom igen hjem til perfekt opryddet kollegieværelse.. Selv bamsen var arrangeret med puderne på sengen.. Han ringede lige da jeg var ved at kravle under dynen, og vi snakkede lidt.. Han ville ingenting, bare hyggesnakke lidt og sige godnat..

Mandag morgen kørte cyklen som en drøm.. Dog skal den vist have ny kæde - hvilket han nok skulle sørge for..

Han kommer igen onsdag aften eller torsdag.. Og i løbet af dagen har han så tilbudt at fikse ny kæde på cyklen OG at handle ind til sushi OG så kunne vi da lige løbe en tur på kastellet.. OG spise varme (hjemmebagte) hveder fredag morgen OG han kunne da tage med ud og hjælpe med at gøre rent - bilder mig ind at vi så - måske - kan nå at glo lidt i butikker inden han fiser hjem om eftermiddagen.. Han HAR desperat brug for noget pænere tøj end det kluns han fiser rundt i nu, det kan slet ikke diskuteres.. Han har endda indrømmet det..

I løbet af januar/februar - slut februar havde han noget med tænderne.. Betændelseshalløj - ingen anelse om hvad det var, men han endte med at sidde og ryste på en busholdeplads hvor han ringede efter Falck da han kunne tale nogenlunde sammenhængende igen.. Dét havde været første gang han havde overvejet at ringe til mig.. Eller rettere, havde tænkt sige at bede Falck-folkene om det..

Der er blevet skrevet en masse over telefonen også; selvfølgelig..

Et afsluttende udpluk..:

"Jeg vil vise dig, at det positive du oplevede var ægte"
"Jeg har savnet dig hver eneste dag i et halvt år"
"Jeg går ingen steder"
"Du er den mest ægte person, jeg nogensinde har mødt"

Der er mere hvor det kommer fra.. Men for nu er det dertil jeg er nået med at tænke..