Igår mødte jeg en af J's venner på vej hjem fra job. Det var hyggelig at se ham, og vi snakkede og han var tydeligvis også glad for at se mig. Han besøgte os i flere måneder, da vi var i Argentina, og der var snak om at vi alle fire skulle dele hus når vi kom hjem. Var trist, da jeg gik derfra.

Idag havde jeg besøg af min gode veninde, som er gift med en anden af J's venner. Vi gik på isen, drak kakao med børnene, de kom alle 4 med hjem og jeg viste billeder, og vi kom til at tale om J, som har været i indien. Jeg bliver ked af det stadig. Tør ikke spørge ind... kan sgu stadig ikke bære det.

Turen til de varme lande har på en eller andne måde bragt ham tættere på igen. Vi rejste meget sammen. Jeg savner ham. Jeg ved sgu ikke helt, hvad jeg skal gøre ved det. Er ked af det, og er skuffet over mig selv. Synes jeg fortjener omsorg og kærlighed. Helt ærligt.

Nå, jeg skynder mig at blokke det ud med en film, og glæde mig til næste weekend, hvor jeg skal noget sjovt.

(Har allerede prøvet med tudekiks, dyne og bad - og jeg gider ikke venner i aften).