Hverdagen har mere fart end ferien. Sådan er det bare. Denne uge er galoperer afsted. Deadline imorgen aften. Jeg er død nu. Kan ikke mere, men skal tidligt op og fortsætte. Glæder mig faktisk alligevel lidt til denne aflevering.
Nå. Ferien. Sidder stadig i huden. Og i korte glimt kommer mine første snorkleture i azurblåt hav med millionvis af koraler og farverige akvariefisk tilbage til mig. Det var fantastisk og forunderligt at opleve så anderledes og smukt et liv under havoverfladen, der ellers så helt normalt ud foroven.
Og jeg elsker solen og at bade. Helt ustyrligt meget holder jeg af at bade. Genfødsel på genfødsel på genfødsel.
Cairo. En oplevelse. Bønnerne til Allah i sammensmeltede vilde og ukordinerede mængder over byens tage er uden tvivl det, der gjorde størst indtryk. Pyramiderne nåede ikke det til sokkeholderne ;) Og Sinais bjerge og store golde sandområder er jeg taknemmelig over at have set. Så goldt og enormt. Man bliver så lille så lille så lille. Det er ret fantastisk at opleve.
Jeg hyggede mig veninden. Vi kan godt sammen. Istedet for at irritere hinanden mere og mere, blev vi bedre og bedre til at være sammen som dagene gik. Vi fandt ud af, hvad der irriterede den anden, og indpassede os og gjorde alt for at være så gode sammen som overhovedet muligt. Vi er sgu så søde hun og jeg. Det er næsten til grin. Hun har alle tiders humor og absolut altid tjek på tingene. Det er også hendes beskæftigelse til daglig. Hun kunne så fortsætte samme stil for mig. Informere og rådgive. Og jeg kunne grine og pjatte lidt af både hende og jeg.
Hvis jeg savnede noget, var det en stor fuldetur nytårsaften og at gøre dumme ting. Man havde ikke rigtigt lyst til at lægge sig ud med de nedtonede normer for kvinders opførsel. Den slags kan jeg så genoptage nu, hvor jeg er kommet hjem. (Her løftes noget slukøret på øjnbrynene).
Nu vil jeg sove og endnu engang være så fucking god en pige i morgen at jeg kan kaste op over mig selv på fredag :)
Jo da, det var en fantastisk og meget tiltrængt ferie!
(Søster kan fra nu af føde helt uden at det bliver for tidligt. Hun går bare og venter. Det er så vildt så vildt, synes jeg!)
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Tilbage igen er publiceret
13/01-2010 21:27 af
Pletfrit Sind.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.