Flueknepperi- Healing
Bella Donals...
8 år siden
Personlig udvikling
Rud Stenfisk...
3 år siden
Tiden i Perspektiv
Rebecca Rahb...
8 dage siden
Hvalsang
Tine Sønder ...
11 år siden
Hold kæft og vær smuk og ...
Maria jayash...
1 år, 8 måneder siden
Poetry slam
Martin Micha...
5 år siden
Kvinders sanser og mænds ...
Racuelle Hei...
9 år siden
Tillykke til mig...
Poul Brasch ...
10 år siden
STÅR PÅ EN SKILLEVEJ
ingelnielsen
11 år siden
Gadens skæve eksistenser.
Ruth Christe...
8 år siden
dag nr. 4 på Fyldepennen....
Gaffa Brandt
11 år siden
Gulv alene
Peter
5 måneder, 3 dage siden
Forberedelse til eksamen
Annabell Nie...
10 år siden
Fjerde bog, næsten færdig...
JesperSB
3 år siden
Bornholm2
Michala Esch...
16 år siden
Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen, JEG HADER WEEKENDER!!!

I løbet af de sidste 24 timer er jeg endt på skadestuen to gange. Årsag og gerningssted var det samme, men ellers havde de ikke meget til fælles.

Kl 00.30
Kunne ikke sove. Læste lidt men kunne ikke koncentrere mig. Græd uden helt at vide hvorfor. Skreg ned i puden. Tog PN*. I det kvarter der gik før pillerne virkede skar jeg mig i venstre arm. Ringede efter nattevagten. Blev sendt alene på skadestuen fordi jeg som sædvanligt virkede enormt overskudsagtig.

* Står sikkert for et eller andet latinsk, men i daglig tale oversættes det til Pisse Nødvendigt.

Kl 02.15
Kom ind til en læge. Jeg var træt og pillernes virking var begyndt at tage af. Skulle ikke sys, men det vidste jeg nu godt. Lægen var ikke uhøflig, men jeg forstod ikke hvad hun spurgte mig om. Jeg prøvede at fortælle at jeg ikke forstod og hvorfor, men hun ignorerede mig.

Kl 02.30
Ude på gaden igen. Havde fået en taxa-billet til hjemturen, men besluttede at gå hjem, selvom jeg ikke havde overtøj med. Tudbrølede. Gik forbi to mænd der stod og røg. Den ene begyndte at følge efter mig. Vidste at jeg ikke havde en chance hvis han ville noget, så jeg valgte totalt at ignorere hans tilstedeværelse. Han blev ved temmelig længe, men gik til sidst en anden vej end mig. Jeg var egentlig ikke bange, nærmest lidt ligeglad.

Kl 19.15
Skar mig i højre arm. Skar dybere end nogen sinde før. Ringede efter nattevagten. Hun tog med mig på skadestuen. Jeg kom til med det samme og denne gang besluttede de sig for at jeg skulle sys. Sygeplejersken var rigtig sød. Hun spurgte til hvorfor jeg ikke er i nogen form for behandling. Svar: Handicap og psykiatri er som et par der lige er blevet skilt og jeg er barnet der er fanget imellem dem. Der var ikke travlt i skadestuen, så hun havde også tid til at forklare mig ting som fx hvorfor mit sår svulmede op når hun skyllede det. Lægen der skulle sy mig var lidt nuttet. Jeg ømmede mig på intet tidspunkt, men jeg kunne alligevel ikke få mig til at se på mens han syede.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Skadestuen x 2 er publiceret 20/12-2009 01:10 af Linda Larsen (Lindala).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.