Og så er hverdagen ved at stabilisere sig igen....

Efter at Lille-manden pludselig kastede op to gange fredag aften... Første gang lige efter vi havde fået gæster der ville kigge og bestille pizza med os...
Og jeg gik helt i panik (indeni - holdt en nogenlunde rolig facade) for godt nok har jeg prøvet det dér med babyer to gange før men jeg har godt nok da aldrig prøvet at nogen af dem pludselig tømmer modermælk ud over mig, så jeg måtte op og skifte tøj og undertøj...
Blev oppe hos Baby, mens jeg sendte Bo ned efter telefon, og fik så Bo til at ringe til lægevagten, mens vi andre to (nu i rent tøj) tog os af en lille tår til... (Han var jo blevet sulten efter at få tømt maven så pludseligt).
Lægen rådede os til at tage det stille og roligt, men naturligvis holde godt øje med ham.
Så vi havde en hyggelig aften.
Kl halv 11, fem minutter efter vores gæster var gået igen, Baby havde spist, og Bo havde sat en lille aftenssang på, så vi kunne danse med Lille-bebsen inden han skulle sove, væltede det så op igen... Ikke i lige så voldsomme mængder som første gang, men stadig mere end hvad der kan kaldes gylp :(
Tænkte på at ringe og insistere på at få nogen ud at kigge, men Bo, der er god til at tage tingene lidt mere stille og roligt, foreslog at vi satte os og holdt vagt over ham på skift...
Han fik mad igen (og nej, der var efterhånden ikke meget mælk tilbage i mig), og jeg lagde mig til at sove, mens Bo tog den første vagt, og så ville vække mig, når det var spisetid igen, og jeg så måtte tage den sidste vagt.
Og Lille-bebsen sov som en sten.... kl 3 villle han gerne have mad, og Bo lagde sig til at sove. Lille-bebs faldt pænt i søvn igen, og jeg satte Man on the Moon på, og sad og så den...
Kl 7 begyndte de store at bevæge på sig, og Lille-bebs sov sødt...
Så alt i alt gik muligheden for en tiltrængt nattesøvn til spilde... Der har ikke været mere med ham siden. Men jeg tror nu ikke jeg havde kunne sove alligevel.

Lørdag fik vi også et kort besøg, af Bos søster, der denne gang havde taget sin mand med, og søndag fik vi besøg af min gode veninde helt tilbage fra dengang vi var indianere (spillede indianere sammen i Annie get your gun i '96), som fik en kop the til en gammel dansk film, sammen med os.

Mandag brød øjenbetændelsen ud :O
Vi vaskede og tørede og det så bare ud til at blive værre, så da vi endelig besluttede at ringe til lægen, fik vi recept på nogle øjendråber. Vaskede hans øjne igen, og pludselig kom der ikke rigtig mere snask. Super :) Så nu har vi nogle dråber stående der ikke rigtig skal bruges... Bryder mig nu ikke meget om at dryppe det stads i deres øjne... Helene fik så tit øjenbetændelse da hun var lille, og kamillethe og saltvand hjalp ikke en meter...

Tirsdag tog vi til København... Og fik styr på de næstsidste julegaver, og mødtes til lidt morgenmad, med Bos gode ven...
Og jeg er dybt imponeret og sønnekes sovehjerte... Kl. 8.30 tog vi hjemmefra. Den første bus var allerede fyldt op af to barnevogne, og vi måtte ikke komme på (det er lidt med forskel hvor flinke de er herude på landet)... Vi gik så og jokede lidt med at hvis der også var to barnevogne i den anden bus så var vi lidt fanget i verdens navle, hvor der er en købmand og en bager og et gadekær... Og det er det!
Der kører to busser igennem vores lille by, de kommer ti minutter efter hinanden, og derefter går der så 50 minutter til næste bus. 50 minutter ville være lang tid at vente, når vi nu ved at han skal spise hver 3. time, og vi havde håbet på at kunne strejke den til vi var på vej hjemad igen...
Men heldigvis var der ingen barnevogne i den næste bus... Men det kom der... stoppet efter vores stod to barnevogne og ventede. Heldigvis for dem (til stor fortrydelse for ham selv) var denne buschauffør mere venlig af sig og tillod os at spærre hele midtergangen, og så stå 3 barnevogne...
Men det er altså lidt kritisk at bo i sådan en lille by, langt væk fra alting, når man ikke har en bil...
Men han sov og sov... I toget tog vi ham op, og han fik en lille tår, stadig sovende, og blev lagt ud igen, uden selv at registrere hvad der skete... Og først kl 13.20 vågnede han op igen... Var på vej hjem i toget dér (Bo var dog taget lidt videre for at ordne gave til mig), og selvom han må have været sulten, tog han det helt pænt, at jeg bare snakkede med ham. Så han ventede med at spise, helt til vi kom hjem og han have fået tør ble på...
Så ham kan jeg godt tage med på shoppetur en anden gang ;)

Og ja... tingene er ved at stabilisere sig... Og vi har det godt... Og sundhedsplejersken har lige været her, og han har sørme taget 400g på siden sidst, det var hun meget imponeret over.... Jeg sad og tænkte på Lucas, der tog 500g på hver uge de første 4 uger.... Så jeg var ikke så overrasket :)

Og Bo er nu afsted igen for første gang siden fødslen :( Synes de er gået hurtigt de to uger... Men vi har haft det godt!

Knus fra mig