Jeg har udfordret mig selv og sat den på afspilleren... kom hjem fra job, er i et utroligt sentimentalsk humør.

'I'll never be free, if I'm not free now' synger han. Ham den gamle masseproducerende Nick, der jo i virkeligheden synger så falsk, så man bliver søsyg. Mmm.

Jeg skal i sommerhus, men venner jeg ikke kender så godt. Og det trækker op til uvejr, og jeg skal tage mig sammen så utroligt meget, for at komme afsted. Fordi min gode ven, først kommer imorgen. Fordi ham, jeg kender lidt, som holder arrangementet ikke har svaret på min besked ... så jeg føler halvt velkommen. Fordi jeg er latterligt sensitiv idag. Helt ud idet blå faktisk.

Men samtidig er der også et stænk af fanden i voldskhed. Og hvad så, hvis jeg først ankommer kl. 23, og hvad så, hvis jeg har knaldet medarrangøren. Og hvad så, hvis jeg er alene, og hvad så, hvis jeg bare er mig.

Tager afsted, og det skal nok blive ok skal det.

'Halleluja' er vi nået til.

Nick er min fortid. Jeg griner af melodramaet. Det eneste smukke i de numre har alle dage primært været violinen. Den hæse violin er flot, det er den.

Uh, nu er det LoveLetter ... den havde jeg glemt. Av.

Kom så afsted frøken. Ud ad døren. Videre i dit liv... jeg smiler. Det her er ikke savn. Det er noget med at komme i tanker om, hvor vildt man brændte engang. Det er ikke det samme.
Gad vide, om jeg nogensinde kommer til at opleve det igen.

Griner. Lille J, der har fundet en moderlig stor stærk kvinde, som han kyssede med en meter bag mig på Roskilde. Lille knægt. Lille bitte J.