Noget af det der er mest pinligt med min situation, er jeg ikke får ryddet op og gjort rent - og i det hele taget ikke får gjort praktiske ting. Jeg oplever både en angst og kraftløshed, når jeg skal i gang. Jeg har sommetider haft én til at gøre rent for mig. Men når jeg ikke har det godt, har jeg heller ikke lyst til at have besøg.
Årsagen kan måske være, at jeg det meste af mit liv ikke har kunnet sige NEJ - og så reagerede jeg med at været uduelig og hjælpeløs - og så fører jeg mønsteret videre. Men de senere år synes jeg nu godt at jeg har kunnet sige fra. Så det undrer mig lidt at det fortsætter.

Efter råd fra min terapeut har jeg sagt højt at jeg ikke gider, for netop at give mig lov til at sige nej. Men måske skulle jeg bare "holde ferie" fra problemet, for jeg tænker jo hele tiden på det. En slags de-refleksion, hvis jeg kan sige det på den måde.

Til dig der læser dette: Du vil måske tænke på nogle råd om at gøre en lille smule af gange, at jeg skal tænke over hvor dejligt det ville være at have rent og ordentligt. Men det har jeg altså prøvet. Jeg tror at jo mere man er optaget af et problem, des dybere falder man ind i det.

Måske kan jeg i stedet skrive om min drømme.