Jeg elsker min familie... sådan er det!
Solen brager ned, havet er smukt, og mine forældre er simpelthen ikke til at stå for.

Og søster... hun kører frem og tilbage fra arbejde. Jeg havde glemt min computer-oplader hjemme, og det kan jeg slet ikke holde ud i fulde 5 dage. Så er hun en skat og kører ind efter den efter arbejdet, når hun alligevel er i København. - 'På en betingelse' - 'ja?' - 'at du ikke skriver eller arbejder i aften, når jeg er der'..... Jeg smelter.

Mor og jeg har lige gået flere timer nede på lyngen og er helt bagte i ansigtet.

Nu vil jeg lægge mig og læse en bog og i aften kommer deres gode venner. Det er altid noget med rødvin og larm og latter.

Ikke mere græde over J. J der spurgte, hvor jeg skulle flytte hen, når jeg engang flyttede næste gang (fordi alle vores fælles venner er flyttet børne-venlige steder hen). Jeg sagde fortvivlet, at det vidste jeg ikke, - at jeg ville flytte til himmels. 'Du er allerede på vej!'. Måske er jeg på vej til himmels :)

Idag føles det sådan.